10 kreative matematikprojekter, der engagerer og udfordrer eleverne

Har du også elever, der spørger: Hvad skal vi bruge det til? Det er et godt spørgsmål. Og det bedste svar er ikke en forklaring, men en opgave, hvor matematikken er nødvendig for at nå målet.

Det kan være svært at holde gejsten oppe i matematik, når stoffet er abstrakt, og elevernes niveau spænder vidt. Du skal nå pensum, du skal differentiere, og du skal helst også have tid til at se, hvem der er ved at falde fra. Et projekt løser ikke det hele. Men det giver de stille elever en vej ind og de hurtige noget at bide i.

Her får du ti matematikprojekter, der flytter tallene ud af bogen og ind i hænderne. Til hvert projekt får du et fif til, hvordan det kan tilpasses, og hvilke materialer der kan gøre det lettere at komme i gang.

1. Bygge en bro:

Del eleverne i grupper og giv dem en udfordring: byg en bro af papir og tape, der kan spænde over 30 cm og bære så mange mønter som muligt. Før de bygger, skal de tegne en skitse med mål. Bagefter tester I broerne, tæller mønter og taler om, hvorfor nogle former holder bedre end andre. Trekanter vinder næsten altid, og det er en opdagelse, eleverne husker.

Projektet træner måling, geometri og at arbejde med en hypotese. Vil du gøre det sværere, så giv hver gruppe et budget: et ark papir koster 2 kr., en meter tape koster 5 kr. Så skal de også regne.

Er skitsen det svære, så øv målene først. Leg med mål: 10 MEGA-MÅL udfordringer har hundrede måleopgaver, hvor både lineal og målebånd skal i brug.

2. Matematiske billeder:

Lad eleverne skabe et billede, der udelukkende består af geometriske figurer: cirkler, trekanter, kvadrater og rektangler. Hver figur skal måles, og eleverne beregner omkreds og areal for de største. Bagefter farvelægges billedet, og så hænger der pludselig en række kunstværker på væggen, som også er en side matematik.

De yngste elever kan nøjes med at navngive og tælle figurerne. De ældste kan få en regel om, at billedet skal være symmetrisk, eller at det samlede areal skal være et bestemt tal.

Til de yngste er Finurlige Figurer et godt sted at starte: tre figurer, der skal samles af udklipsbrikker. Skal figurerne kunne flyttes rundt, før de tegnes, så er mønsterblokkene med aktivitetskort et godt redskab at have i klassen.

3. Matematisk kogebog:

Eleverne samler deres egen kogebog med opskrifter, der skal regnes om. Pandekager til 4 personer skal pludselig laves til hele klassen, og så bliver 3/4 liter mælk til noget, man skal forstå. Hver opskrift får en side med den oprindelige opskrift og en side med den omregnede.

Projektet gør brøker og forholdsregning konkrete, og det kan afsluttes med, at I bager én af opskrifterne sammen. De yngste kan arbejde med at fordoble, de ældre med at regne fra 4 til 7 personer.

Brøker er lettere at forstå, når man kan se dem. Brøktårnene er farvekodede klodser, der viser, at to fjerdedele fylder det samme som en halv.

Derhjemme: Kogebogen er oplagt til weekendbagningen. Lad barnet regne opskriften om, før I går i gang.

4. Matematik-quiz:

En quiz er en god afslutning på et forløb, fordi den samler det hele og giver eleverne mulighed for at vise, hvad de kan. Del klassen i hold og lad hvert hold lave fem spørgsmål til de andre. Når eleverne selv skal formulere spørgsmålene, skal de forstå stoffet en ekstra gang.

Lav gerne kategorier som i et tv-quizprogram: regnestykker, figurer, mål og en joker med en regnehistorie. Så kan alle hold finde noget, de er gode til.

Mangler du spørgsmål at starte med, har Hokus Pokus – din viden i fokus – Matematik halvtreds spørgsmålskort om regnestrategier, vinkler og klokken. Kortene kan også bruges som poster i skattejagten nedenfor.

5. Matematisk skattejagt:

En skattejagt får eleverne op af stolene og ud i skolegården. Hver post har en opgave, og svaret fører til den næste post. Er svaret 12, skal holdet finde post nummer 12. Er svaret forkert, ender de et sted, hvor der ikke er noget, og så må de regne igen. Opgaverne retter sig selv, og det elsker de fleste klasser.

Opgaverne kan tilpasses alle niveauer, og holdene kan få forskellige ruter, så de ikke løber efter hinanden.

Vend gerne rollerne om bagefter. I Skattejagten gemmer barnet selv skatten og tegner kortet, der viser vej. Det træner rumlig forståelse, og det er den del af matematikken, der tit bliver glemt.

Derhjemme: En skattejagt med regnestykker er en god fødselsdagsleg. Skatten kan være kagen.

6. Design en legeplads:

Eleverne får et stykke millimeterpapir, der er deres legeplads, og en liste over legeredskaber med mål. Nu skal de placere gynger, klatrestativ og sandkasse, så der er plads til det hele, og beregne, hvor meget af arealet der bliver brugt. Til sidst præsenterer grupperne deres legeplads og forklarer deres valg.

Projektet træner areal, målestok og rumlig forståelse. Vil du gøre det sværere, så giv dem et budget og en prisliste. Vil du gøre det lettere, så lad dem bygge legepladsen af klodser først.

Byg din egen geometriske by følger samme idé med en hel by og er god som opvarmning. Du finder flere idéer i vores indlæg om sjove metoder til undervisning i geometri.

7. Budgetudfordring:

Hver gruppe får 5.000 kr. til en klassetur. Ud fra en prisliste skal de betale for transport, overnatning, mad og en aktivitet, og pengene skal slå til. Grupperne må gerne prioritere forskelligt, men regnskabet skal gå op. Til sidst stemmer klassen om den tur, de helst vil på.

Budgetudfordringen gør de fire regnearter til hverdagsmatematik. De yngste kan arbejde med en slikbutik og 20 kr. i stedet for en klassetur.

Netop den findes i Den finurlige slikbutik, et myldrebillede og kort med regnehistorier med plus og gange.

Derhjemme: Giv barnet ansvaret for en del af indkøbet med et fast beløb. Det er matematik, der kan mærkes i maven.

8. Matematisk teater:

Eleverne skriver og opfører et kort teaterstykke, hvor et matematisk problem driver handlingen. Tre pirater skal dele en skat ligeligt. En bager har bagt for få boller. Publikum skal løse problemet, før skuespillerne gør det.

Når eleverne selv skriver regnehistorien, skal de forstå regnestykket indefra. Og når de spiller den, bliver det sjovt at være den, der regner forkert.

Brug gerne Finurlige Regnehistorier – Rumrejsen som oplæg til handlingen. Du kan læse mere om regnehistorier i vores indlæg med tips til at arbejde med regnehistorier.

9. Matematisk kunstudstilling:

Saml elevernes projekter i en udstilling, hvor matematikken er motivet: mønstre, symmetri, spejlinger og proportioner. Hvert værk får et lille skilt med titel og en forklaring på, hvilken matematik der gemmer sig i det. Inviter en anden klasse eller forældrene til fernisering.

Udstillingen giver projekterne en afslutning, og den lader eleverne forklare matematik med deres egne ord.

Til mønstrene er de transparente geometriske former fine, fordi de kan lægges oven på hinanden og give nye figurer, når lyset skinner igennem.

10. Matematisk puslespil:

Lav et escape room i klassen: en række gåder, der hver giver et tal, og tallene giver til sidst koden til en lås. Gåderne kan være logiske, geometriske eller rene regnestykker. Eleverne arbejder sammen, og den gruppe, der knækker koden først, vinder.

Puslespillet træner problemløsning og vedholdenhed, og det viser eleverne, at matematik også handler om at prøve igen.

Finurlig Tetris er gode opvarmningsgåder med former og overblik, og MathLink Cubes – Hjernegymnastik har udfordringer, der kan bygges med hænderne.

Matematik i bevægelse

Flere af projekterne får eleverne op at stå helt af sig selv. Skattejagten foregår i skolegården, broerne skal testes på gulvet, og legepladsen kan måles op med målebånd i virkeligheden i stedet for på papir. Bevægelse i matematik giver pauser fra bordet og hjælper især de elever, der tænker bedst med kroppen. Det virker i indskolingen, og det virker i udskolingen, hvor en skattejagt med ligninger eller procentregning kan få selv de ældste elever til at løbe.

Når matematik bliver noget, man gør

Fælles for de ti projekter er, at matematikken er et redskab og ikke kun en opgave. Det er ikke tid, du mister på pensum. Det er tid, hvor eleverne bruger det, de har lært, og opdager, at de faktisk kan. Du finder flere idéer i vores indlæg om at inddrage lege i matematikundervisningen og om matematikspil, der styrker talforståelsen.

💚 finurligt fif
Start med skattejagten. Den tager en halv time at sætte op, virker i alle klasser, og den giver eleverne lyst til næste projekt.

Har du lyst til at gøre matematik til en opdagelse? Gå på opdagelse i alle vores opgaver og matematikspil eller i de fysiske læringsmaterialer til leg og læring med matematik.