Læselyst og læsemotivation

I skolen, særligt i de første år, snakker man oftest om at knække læsekoden, at kunne læse; som fundamentet for det hele. Det er da heller ikke forkert, og der er da intet federe end at se smilet og anerkendelsen hos barnet, der kan læse de første ord og sætninger. Modsat er der heller intet værre end at se skuffelsen og modløsheden hos de børn, som ikke knækker læsekoden lige så hurtigt som de andre.

Børn har brug for det positive tankesæt – det er et helt andet indlæg på flere store ord, men i forbindelse med læsningen er det positive tankesæt altafgørende; det er faktisk dér, at fundamentet skabes for at knække læsekoden.

Det er vigtigt, at børnene oplever, at det er processen og heri også indsats, forsøg og det farlige ord; FEJL, der er de allervigtigste!

I stedet for at rose med “Waow har du allerede læst 2 bøger?” og “Flot! Du er så dygtig til at læse”, så bør vi i stedet for eller ihvertfald også fokusere på “Waow. Jeg kan se, at du virkelig prøver” eller “”Flot! Du gør dig så umage”.
Det er svært – både for os lærere og forældre, men endnu mere for børnene!

Det er svært at undgå “Se mig, se mit” hos børnene; selvfølgelig vil børnene vise sit flotte arbejde frem – men det er her, at man skal træne, at børnene vil vise deres flotte indsats frem.

I arbejde med læsning hos de små børn kan man træne denne tankegang, som også fremmer deres læselyst og læsemotivation på mange forskellige måder. Foruden at lege med bogstaver, bogstavlyde, lydforbindelser og ord – som igen er et helt andet indlæg – så er visuel læring og visuelle redskaber en inspirerende og motiverende måde for børnene at følge med i deres egen udvikling og INDSATS!

Læsebingo, læseroulette, bogmærker, læselog .. der findes mange redskaber, som man kan bruge – som alle giver børnene en overskuelig måde at følge deres egen rejse i læsningen.

I 1.A arbejder vi med forskellige redskaber og midler, når vi skal gøre læsning sjovt!
Det har været med til at skabe et klasserum, hvor der er plads til alle niveauer; hvor det handler om ros og anerkendelse for at prøve, at lave fejl og at udvikle sig.

Børnene er top-motiverede, alle på deres egne niveauer, og der er skabt et fællesskab om at læse.

Herunder har vi valgt at dele de visuelle og materielle redskaber, som jeg bruger i 1.A.
Det er altså ikke mit arbejde med børnenes læseforståelse, ordafkodning o.l. – men motiverende værktøjer, der kan bruges som visuelle redskaber til børnene; så de kan vedligeholde og skabe både læselyst og læsemotivation.

Nøgleringen: I 1.A har alle børn fået en nøglering, som hænger på deres skoletaske. Man kan få forskellige mærkater, som kan hænges i nøgleringen. Foruden hjerter, smileys og blyanter for fx at være en god ven, at have et godt humør eller at gøre en ekstra indsats, så er der en håndfuld nøgleringe kun til læsearbejdet. Fx får man en læsehest, når man har læst en bog. Man får en bogorm, når man har udfyldt en læselog. Man får en bogslange, når man har lavet en boganmeldelse. Nøgleringen er motiverende, og børnene samler på mærkaterne med iver!

Læselog: I 1.A arbejder vi med læselog på 3 forskellige måder.
– Vi har en stor slange hængende på væggen i klassen; her må eleverne tegne et felt, når de har læst en bog. Klassen arbejder i fællesskab om at gøre slangen færdig; og så står jeg for belønningen. Det kan fx være kage til klassen, en udflugtsdag eller lignende.
– Børnenes fælles læselogs. Vi har 3 læselog; bogormen, bogslangen og raketten. Alle børn starter med at få bogormen, og når denne er færdig, så hænges den på en væg i klassen. Efterfølgende får børnene bogslangen og til sidst raketten. De færdige logs hænges sammen på væggen. Lige nu har de fleste elever ormen hængende, og nogle har deres slange hængende oven over. Klassen arbejder i fællesskab om at nå igennem alle 3 alle sammen; belønningen er en spilledag.

– Individuelle læselog. Nogle børn har brug for ekstra arbejde og dermed også ekstra redskaber til deres arbejde med læsning. Derfor har jeg i samarbejde med forældrene givet nogle elever en individuel læselog, hvor målet for loggen også er individuel.

Læsepas: I 1.A arbejder vi med et læsepas. Alle elever har et læsepas liggende i skuffen; når de har læst en bog, skal de skrive den ind i deres læsepas. Det er en slags mild boganmeldelse; hvor børnene skal give bogen stjerner og skrive genre. Det er samtidig et individuelt redskab til at holde styr på, hvor mange bøger, man har læst. Den skal ikke være færdig på noget tidspunkt; det er et værktøj, som fungerer både som log og i arbejde med læseforståelsen.

Boganmeldelse: Dette er et ekstra værktøj, som jeg kun har brugt til de meget stærke læsere; de har brug for ekstra udfordring, og her er det vigtigt at have fokus på, at det ikke kun gælder om at læse mange bøger – men om at forstå, hvad man læser. Det udfordrer deres læseforståelse.

Læsebingo: Vi har en stor læsebingo-plade hængende i klassen. Vi bruger den til fælles oplæsning på klassen og krydser af, når vi har læst noget, der matcher et felt på pladen.
Læsning skal være sjovt – og det giver samtidig anledning til, at børnene tænker over tema og genre samt deres læseforståelse.

Højtlæsning: I 1.A har jeg lavet en firkant på tavlen med blå tape; her kan børnene skrive deres navn, når de gerne vil læse op for mig. Hver uge bruger jeg 1-2 timer på individuelle højtlæsninger. Dette gør jeg typisk, når jeg har sat eleverne i gang med noget arbejde eller under ugeskematimerne. Børnene har brug for at blive hørt – såvel som vi har brug for at høre og afkode deres læseniveau. Børnene skal opleve, at det er af betydning, at de læser; at læreren gerne vil følge med og lytte på dem.