Arbejdshukommelsen: Leg med og styrk barnets skjulte superkraft

Kender du det, når du beder barnet om at hente skoene, tage jakken på og huske madpakken, og det kommer tilbage med skoene i hånden og et spørgende blik? Det er ikke uvilje. Det er som regel arbejdshukommelsen, der er løbet fuld.

Du er ikke den eneste, der oplever det, hverken derhjemme eller i klassen. Og det gode er, at arbejdshukommelsen er noget, man kan lege med. Her får du et bud på, hvad den er, hvordan du kan se, når den bliver presset, og hvordan du kan støtte den i hverdagen.

Arbejdshukommelse hos børn: Den skjulte superkraft i hverdagen og skolelivet

Der er en evne, der arbejder i det stille bag næsten alt, hvad et barn lærer: arbejdshukommelsen. Den er med, når barnet følger en besked, regner i hovedet eller læser en sætning færdig og stadig kan huske, hvordan den begyndte.

Hvad er arbejdshukommelse?

Arbejdshukommelse er evnen til at holde noget i hovedet i kort tid og samtidig bruge det. Tænk på den som en post-it-lap i tankerne. Der er plads til et par beskeder ad gangen, og mens de står der, kan man arbejde med dem.

Når barnet regner 7 + 5 i hovedet, skal 7 holdes fast, mens der tælles videre. Det er arbejdshukommelsen. Arbejdshukommelsen er arbejdsbordet. Langtidshukommelsen er reolen, hvor det lærte bliver gemt.

Post-it-lappen er lille hos alle, også hos voksne. Hos børn vokser den gradvist gennem barndommen, og den er forskellig fra barn til barn. Derfor kan to børn i samme klasse have meget forskellige forudsætninger for at følge en besked i tre trin.

Tegn på en svækket arbejdshukommelse

Når post-it-lappen er fuld, falder noget af. Det kan vise sig på mange måder, og tegnene ligner hinanden, uanset om det er derhjemme eller i skolen:

– Barnet har svært ved at følge instruktioner i flere trin og gør kun det første eller det sidste
– Barnet glemmer, hvad det lige har hørt eller læst
– Barnet mister tråden midt i en opgave og skal begynde forfra
– Barnet har svært ved at dele en stor opgave op og holde styr på, hvor langt det er nået
– Barnet bliver let distraheret, især når der sker meget omkring det
– Barnet har brug for mere struktur og gentagelse end kammeraterne for at komme i gang

Tegnene er ikke en diagnose. Alle børn glemmer en gang imellem. Det er først, når det sker ofte og står i vejen for læring og trivsel, at det er værd at se nærmere på.

Hukommelsesproblemer hos børn: hvad kan ligge bag?

Mange forældre spørger, hvad årsagen til nedsat arbejdshukommelse er. Svaret er, at der kan være mange forklaringer, og at det ikke altid er arbejdshukommelsen, der er problemet. Et barn, der har sovet dårligt, er sultent eller bekymret, har mindre plads på post-it-lappen. Det samme gælder et barn, der ikke hører eller ser ordentligt, eller som ikke forstår alle ordene i beskeden. Og nogle gange hænger vanskelighederne sammen med en udviklingsforstyrrelse eller et andet særligt behov.

Derfor er det ikke noget, man skal gætte sig til. Er du bekymret, så tal med dem, der kender barnet: lærer, pædagog, sundhedsplejerske eller læge. De kan hjælpe med at finde ud af, om der skal undersøges noget, og hvem der kan gøre det.

Hvordan kan jeg træne mit barns arbejdshukommelse?

Der er to veje, og de fungerer bedst sammen. Den ene er at lette presset på post-it-lappen i hverdagen. Den anden er at lege med den, så barnet øver sig i at holde noget i hovedet.

Det er værd at vide, at forskerne ikke er enige om, hvor meget træning i én slags opgave smitter af på alt muligt andet. Men leg, der kræver at huske og gengive, er god at have i hverdagen, og den giver voksen og barn en fælles ting at øve sig på.

Let presset i hverdagen

– Del store opgaver op i små trin, og giv ét trin ad gangen
– Skab faste rutiner, så de daglige ting ikke skal huskes forfra hver dag
– Brug billeder og tjeklister, så beskeden står et sted og ikke kun i hovedet
– Bed barnet gentage beskeden med sine egne ord, før det går i gang
– Giv tid til at tænke, før du forventer et svar

Struktur letter for alle børn, ikke kun for dem, der har det svært. Du finder flere fif i vores indlæg om en klar og tydelig struktur i undervisningen.

Kims leg: se, vend og husk

Kims leg er den klassiske hukommelsesleg. Du lægger nogle ting frem, barnet kigger på dem, og så dækker du dem til. Hvad lå der? Den kan leges med hvad som helst, du har i lommen eller køkkenskuffen.

Vil du have det klar til brug, så er finurlig KIMS Test tolv kort med hverdagsting som æble, bil, krokodille og saks. Det første kort har fire ting, og så kommer der flere til. Barnet ser kortet i nogle sekunder, det vendes om, og så skal alt nævnes.

Sekvenser: husk rækkefølgen

Det er én ting at huske, hvad der var. Det er en anden at huske, i hvilken rækkefølge det kom. Sekvensopgaver træner netop det, og det er den samme evne, der bruges, når barnet skal følge en besked i tre trin.

I Sekvenser med insekter ser barnet en strimmel med fx mariehøne, snegl, sommerfugl og bi. Strimlen vendes om, og barnet lægger rækkefølgen op med billedkortene. Strimlerne har fire eller seks insekter.

Skal kroppen med, så er Sekvenser og antal med bevægelse fireogtyve ark, hvor barnet både skal huske rækkefølgen af bevægelserne og hvor mange gange hver skal gøres. To ting at holde styr på i stedet for én. Den passer til et brainbreak i klassen eller i idrætssalen.

Stroop: hold reglen fast

Prøv at læse ordet RØD, når det står skrevet med gule bogstaver. Hjernen vil sige farven. Det er Stroop-opgavens idé: at holde fast i en regel, mens noget andet trænger sig på. Stroop-kortene har både kort, hvor ord og farve passer sammen, og kort, hvor de ikke gør. Start med dem, der passer, så barnet kender opgaven, før det bliver svært.

Vendespil og memory

Vendespil er en god hukommelsesleg allerede fra 4-5 år, og mange børn elsker det, fordi de ofte slår den voksne.

Mor-og-barn memoryspillet med kæledyr har 28 brikker i tykt træ, hvor parret ikke er to ens billeder, men et dyr og dets unge: ko og kalv, hund og hvalp, kat og killing. Så skal barnet både huske, hvor brikken lå, og vide, hvad der hører sammen.

Derhjemme: Spil vendespil med færre brikker, end der er i æsken. Et fuldt bord kan være for meget for en lille post-it-lap, og det er bedre at vinde med otte par end at give op med fjorten.

Du finder alle vores materialer til arbejdshukommelsen her, både sekvensopgaver, Stroop-kort og Kims leg.

Hvorfor er arbejdshukommelsen vigtig?

I skolen er arbejdshukommelsen med næsten hele tiden. Når barnet læser, skal begyndelsen af sætningen holdes fast, indtil slutningen er læst, ellers giver den ikke mening. Når barnet regner, skal tal og mellemresultater huskes, mens regnestykket bliver løst. Og en besked til hele klassen skal huskes, til barnet sidder ved sit bord.

Et barn, der hurtigt får fyldt sin post-it-lap, kan derfor virke uopmærksomt eller dovent, selvom det gør sit bedste. Hjælpen er sjældent at sige det samme en gang til, højere. Den er at sige mindre ad gangen og at give barnet noget at se på.

Leg er en god vej ind, fordi barnet øver sig uden at opleve det som en prøve. Du kan læse mere i vores indlæg om, hvordan læringsspil styrker børns udvikling, og om læringsspil til børn med særlige behov.

Giv superkraften plads

Når du ved, at post-it-lappen er lille, kan du tilpasse beskederne, gøre opgaverne overskuelige og lege med den i stedet for at kæmpe imod den. Start i det små, og læg en ting mere til, når det første sidder.

💚 finurligt fif
Giv én besked ad gangen, og bed barnet sige den tilbage, før det går. Det tager fem sekunder og sparer mange ture frem og tilbage efter den glemte madpakke.

Er du klar til at lege med arbejdshukommelsen i klassen eller derhjemme? Gå på opdagelse i vores materialer til arbejdshukommelsen.