Mit navn er Calle-Corona

før-skole og 0.-4. klasse

Brug Oplysnings- og opgavehæftet “Mit navn er Calle-Corona” om 2019-nCov (coronavirus) til at tale med børnene om den aktuelle situation i Danmark såvel som resten af Verden.
Hvad er en virus? Hvordan smitter Coronavirus? Hvordan kan vi forebygge Coronavirus?

Vi har udviklet Oplysnings- og opgavehæftet “Mit navn er Calle-Corona”  med inspiration fra  “Gode råd: sådan taler du med børn om Coronavirus”, som blev offentliggjort af Børns Vilkår. “Mit navn er Calle-Corona” er et oplysnings- og opgavehæfte, der i børnehøjde, sætter ord på den aktuelle situation i Danmark og resten af verden. 

Hæftet er LæsLet og henvender sig til både førskole-børn og de mindste skolebørn.
Du kan bruge redskabet som et dialogisk værktøj til at forklare og tale om virussen.

I hæftet er der både fakta-information, læsetekster, tegne/skrive-opgaver og visuel infografik.

Det får du:
Oplysnings- og opgavehæftet “Mit navn er Calle-Corona” er 12 sider, som alle omhandler Coronavirus. Barnet bliver introduceret til, hvad en virus er, hvad Coronavirus er, hvordan Coronavirus rammer mennesker, hvordan Coronavirus smitter, hvordan vi kan undgå smitten og hvilke tanker/følelser barnet kan have i den aktuelle situation. Oplysnings- og opgavehæftet “Mit navn er Calle-Corona” er et understøttende materiale, der lægger op til dialog og samtale på plenum såvel som mellem barn og voksen. 
Formålet med Oplysnings- og opgavehæftet “Mit navn er Calle-Corona”  er at give barnet et alderssvarende kendskab til den aktuelle situation; der forhåbentligt kan hjælpe barnet med at forstå, skabe sammenhæng og formindske eventuelle oplevelser af frygt.

Det skal du gøre inden:
Print filen. 
Oplysnings- og opgavehæftet "Mit navn er Calle-Corona" er lavet på 12 sider, så det kan samles til et hæfte.
Det er også muligt at udvælge de sider, du mener er relevant for de børn, der skal arbejde med dem.

Andet relevant materiale til brug sammen med "Mit navn er Calle-Corona"

Håndvask : Vi undgår Calle-Corona sammen
A3 plakat til ophæng

Håndvask-plakat til ophæng på institutioner, i hjemmet mm. Plakaten kan bruges i forbindelse med hæftet "Mit navn er Calle-Corona". 

Hvorfor bliver alle hjemme?
Calle-Corona

Oplysnings- og opgavehæfte "Hvad sker der nu? Hvorfor bliver alle hjemme?" er en opfølgning på det første hæfte om Calle-Corona. "Hvorfor bliver alle hjemme?" er et oplysnings- og opgavehæfte, der i børnehøjde, sætter ord på den aktuelle situation i Danmark. Hæftet er specifikt udarbejdet til at hjælpe barnet med at forstå hvorfor alle skal være hjemme, hvorfor vi ikke går i børnehave/skole, hvorfor vi aflyser fødselsdage osv. Brug hæftet til at tale med barnet om den aktuelle situation.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen