Undervisning i matematik
Matematisk opmærksomhed
Matematisk opmærksomhed skal læres gennem leg
Lad børnene være detektiver på en mission, kokke på en restaurant, opdagelsesrejsende på en safari eller elefanter på savannen.
Det er legen, der er nøglen til at skabe nysgerrighed og motivation.
Det er i legen, at barnet udvikler sin matematiske opmærksomhed.
Vi har stiftet og skabt finurlige fif, som er en sammensmeltning af lyst til at udvikle legende læring og en vision om at skabe involverende materialer.
Vi tror på, at læring kan og skal være en leg, der involverer, engagerer, motiverer og skaber oplevelser, minder, erfaring, fantasi og en lærings-drivkraft hos barnet.
I denne artikel vil vi gerne dele vores fif, tanker og konkrete praksis-tips til, hvordan I kan lege med matematik på en måde, som understøtter barnets matematiske opmærksomhed.
Matematisk opmærksomhed er et kompetenceområde og et opmærksomhedspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for Børnehaveklassen.
Det er lærernes, pædagogernes og forældrenes ansvar at understøtte børnenes lyst til at undersøge verden med matematik-brillerne på.
Det handler ikke kun om forståelse og videnstilegnelse – tværtimod.
Det handler om at udvikle børnenes nysgerrighed og videbegær – deres lyst til at lære mere og deres engagement og motivation for matematik.
Kort sagt skal vores og børnenes arbejde med matematisk opmærksomhed understøtte børnenes lyst til at undersøge verden.
Et trekantet vejskilt, et højt træ i skoven, mange fugle i luften eller regndråber på ruden. Verden er fyldt med cirkler, kanter, mønstre, figurer og tal.
Verden er fyldt med matematik.
Den er på jorden, i luften, under vandet, den er lang og kort, lille og stor, tung og let, hurtig og langsom. Verden er matematik. Det er netop det, som matematisk opmærksomhed handler om – opmærksomheden på og forståelsen af verden.
Børnene leger allerede med begyndende matematisk opmærksomhed i Børnehaven, og det stadig voksende fokus på matematik tidligt i barnets liv fortsætter, når børnene starter i skole i Børnehaveklassen.
Her møder barnet og forældrene skolen for første gang, og det er her, at fundamentet for en langt skoleliv starter. Derfor er det også vigtigt, at barnet fra start oplever skolen som en tryg og stabil ramme for trivsel, dannelse, udvikling og læring.
Dette gælder særligt børnenes forståelse af og forhold til matematik – matematik er nemlig mere end blot tal – matematik er alt omkring os.
Faktisk viser forskning, at børn har en matematisk fornemmelse allerede fra fødslen.
De kan selvfølgelig hverken tælle, tegne eller gå, men derfor fornemmer de små størrelser alligevel forskellen på få og mange og har en oplevelse af rum og former. Senere udvikler børnene en evne til at forstå, hvad forskellene betyder, og en begrebsudvikling finder sted. Børnene bliver i stand til at italesætte og formulere matematik.
Man kan sige, at skolens arbejde handler om at støtte børnene i at gå fra en matematisk fornemmelse til en matematisk forståelse og opmærksomhed.
Børnene skal udvikle kompetencer i og erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge – en matematisk opmærksomhed. Dette skal gøres på en måde, der inviterer, engagerer og involverer – og det gør leg. Leg både kan og skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på læring gennem leg – så børnene oplever lyst, engagement og motivation både individuelt og i fællesskabet.
Hos børn er der heldigvis en iboende nysgerrighed; et brændende ønske om at lære og også en stor evne til at suge til sig. Det er altafgørende, at vi i vores praksis, fordrer børnenes nysgerrighed og bruger deres motivation som en drivkraft for at lære dem nyt.
Leg er med til at stimulere børnenes nysgerrighed, får dem til at deltage og giver dem lyst til at være med.
Derfor handler det om at få de enkelte dele af matematisk opmærksomhed gjort til en leg.
Børnene skal lege med at læse tal, at tælle og forstå antal, at beskrive og genkende figurer og mønstre, at forstå og arbejde med størrelser, metoder og forklaringer – men hvordan gør man så det?
For nogle falder den matematiske leg helt naturligt som en del af både hverdagen og undervisningen. De kan næsten ikke lade være med at se tal og størrelser på nummerpladen, se mønstre i kloakdækslet eller tælle og lege med ingredienserne,
når bollerne skal bages. For andre skal inspirationen findes først, og legen skal planlægges. Det gør ikke spor. Det samme gælder børnene. Nogle kan slet ikke lade være med at se matematikken i hverdagen. At tælle bogstaver i ordet, at måle længden på fodboldsparket eller tælle antal hop med sjippetovet. Det er lige netop denne naturlighed og umiddelbare nysgerrighed i barnet såvel som os voksne, som kan være den bærende bjælke i legen med matematikken. Det er denne nysgerrighed, som vi skal vække, booste og lege med – det er i denne nysgerrighed, at børnene udvikler deres matematiske opmærksomhed.
I vores praksis er der nogle grene, nogle kategorier, som vi bruger som byggesten, når vi udvikler aktiviteter eller materialer i matematik.
Det drejer sig om det matematiske sprog, altså barnets evne til at bruge og forstå sproget i beskrivelser. Om barnets evne til at finde, sortere og lege med størrelser, former og figurer. Om barnets evne til tal, at tælle, tegne tal og forstå sammenhængen mellem tal, form og mængde.
Alle kategorierne kan vi lege med. Legen er omdrejningspunkt for læring, og det behøver vi ikke at skjule.
Det er ikke nødvendigt at bruge legen som et dække for, hvad barnet i virkeligheden arbejder med og lærer. Børnene må gerne gøres bevidste om, hvorfor de leger, som de gør.
Den bevidsthed kan i virkeligheden øge barnets matematiske opmærksomhed såvel som motivation og lyst til matematik – for i legen inviteres barnet ind i det fantastiske univers, som matematik kan tilbyde – og lad dem da endelig vide, hvor stor matematikken i verden egentlig er.
Når vi leger med matematisk opmærksomhed handler det ofte om, at bruge fortællingen, altså et narrativ, til at inviterer børnene til at bruge fagord og øge deres faglige sprogkompetencer.
Det kan være en regnehistorie, som børnene skal læse og tegne som en tegneserie, eller en regnehistorie som de selv skal vise som rollespil. Det kan også være et narrativ, hvor børnene skal på jagt efter skjulte skatte (tal) eller finde de rigtige ledetråde i et detektiv-mysterie (store og små tal). At lade en fortælling være omdrejningspunkt indbyder til aktiv deltagelse, involvering og engagement hos barnet, som hurtigt lader sig rive med og bruger sin fantasi i aktiviteten. Det er motiverende.
Et af vores bedste eksempler er dengang, hvor vi underviste i et stort tværfagligt forløb, opdagelsesrejsen. Børnene arbejdede på tværs i dansk og matematik, hvor de skrev rejsedagbøger, dansede indisk bollywood-dans og meget mere. I matematik lavede vi to aktiviteter, som virkelig fangede børnenes matematiske nysgerrighed, og aktiviteterne bliver stadigvæk brugt i dag.
Som en del af deres opdagelsesrejse skulle børnene fange fisk.
De var landet i junglen og havde ikke mere mad. Ude i skolegården havde vi lagt fisk med forskellige tal fra 1-10 på. Børnene løb rundt og fangede fisk, og hver gang de kom tilbage til “båden” skulle de addere summen, så de vidste, om de havde nok fisk til at mætte alle munde. Børnene legede, men hurtigt blev fagsproget en del af deres leg. De brugte begreber såsom større end, samme som, mindre end og lig med samtidig med, at de brugte forskellige regnestrategier for at lægge tallene sammen til den rette sum.
I samme forløb skulle børnene pakke deres kufferter til afrejsen.
I aktiviteten skulle børnene arbejde med positionssystemet. Børnene havde et facitark fyldt med billeder af ting, som man kunne pakke i en kuffert, som alle havde et tal fordelt mellem enere, tiere og hundredere.
For eksempel havde tallet 7 et billede af solbriller. Børnene løb rundt i skolegården, hvor vi havde lagt en masse kufferter med tre forskellige billeder på (enere, tiere og hundreder). Børnene skulle løse kufferten ved at se på facitarket og placere tallene korrekt i positionssystemet. I begge aktiviteter brugte børnene deres rejsebriller, som de havde bygget af toiletruller. Brillerne måtte de farvelægge med forskellige former og figurer.
Vi oplevede børn, der levede sig ind i legen, var engagerede og som brugte sproget i et nysgerrigt samarbejde, hvor deres matematiske opmærksomhed i den grad blev fodret.
Regnehistorier kan også leges med gennem en mere rolig og sansende tilgang.
Vi bruger tit massage som regnehistorier, hvor eleverne virkelig skal arbejde med deres forståelse og sprog. Det kan både være os eller børnene, der læser en regnehistorie op, hvor børnene f.eks. skal være en elefant på march gennem Afrika. Elefanten skal gå 2 skridt til højre, trampe 3 gange med alle sine fødder og gå til det højeste sted på savannen. Børnene bruger fingrene og trykker eller massere hinanden, mens de lytter og aflæser regnehistorien.
På samme måde som fortællingen og narrativet kan bruges som afsæt for leg med matematisk opmærksomhed, kan børnenes helt almindelige hverdagssituationer også bruges. Det er faktisk ofte her, at børnene får øjnene op for, hvor meget matematikken i virkeligheden er en del af alt omkring dem. For det er den! Om det er på indkøbsturen i supermarkedet, hvor børnene hjælper med at regne prisen ud og aflæser indkøbslisten, eller om det er på figurjagt i naturen, så er der matematik omkring os hele tiden.
Vi tager ofte børnene med på figurjagt. Det kan være, at børnene skal udfylde en bingoplade med figurer, som de skal finde på skolen eller i skoven. Børnene elsker den leg, og oftest fortsætter jagten i dagevis uden for skolen, hvor børnene pludselig ser former og figurer overalt. Det fordrer en matematisk sproglig udvikling og en nysgerrighed uden lige.
En anden af vores favoritlege er megamål, hvor børnene skal måle matematik i køkkenet. Det er oplagt, og det er også noget, som forældrene kan bakke op omkring og lege med nemt derhjemme. Da børnene startede i skole fik de deres egen kogebog. Den har de stadigvæk.
Som introduktion til kogebogen havde vi skrevet den første opskrift, det var pandekager. Børnene skulle aflæse opskriften og lave deres egne pandekager derhjemme. Som alle vores materialer altid er, var opskriften visualiseret med billeder af ingredienserne. Det gjorde det læseligt og forståeligt for børnene, som alle dokumenterede deres pandekagebagning derhjemme.
Børnene voksede med opgaven, og det var fantastisk at se, hvordan de fik øjnene op for og en forståelse af mængde, antal, liter, deciliter og gram.
Vi bruger stadigvæk kogebogen – nu er det børnene, der selv skal finde på, skrive og afprøve opskrifter.
Den viden, som de fik gennem legen i hverdagen, bliver overført til andre situationer, og det må jo i den grad siges at være en øget matematisk opmærksomhed.
Når børnene gætter på, at lillesøster på 5 år vejer et kilo, så er der nu noget i deres hukommelse, der fortæller dem, at det kan vist ikke være helt rigtigt – når nu man skulle bruge et halvt kilo mel i fødselsdagsbollerne.
En af børnenes favoritter er vores leg med Pelles Pizza. I virkeligheden er det blot et stykke papir med en masse små fyld-brikker til. Det tog tid at forberede, men der går ikke én uge uden, at vi leger pizzaria i klassen. Vi udviklede aktiviteten med fokus på børnenes forståelse af antal, mængde og dele.
Børnene kan bygge deres egne pizzaer eller gennemføre små bestillingssedler, hvor der står beskrevet, hvilket og hvor meget fyld, der skal på den kvarte, halve eller hele pizza. Endnu en gang er det narrativet – fortællingen og legen med Pelles Pizza, at børnene kan lege pizza-kokke, der motiverer. På samme måde er det en hverdagssituation, som børnene kan bruge og overføre til mange andre situationer.
I forlængelse af vores pizza-leg udvidede vi fortællingen, og børnene skulle nu gennemføre forskellige fast-food-ordre. Aktiviteten er en hente-diktat med tal, hvor børnene skal addere og arbejde med tallene fra 1-12. På et facitark har alle tallene fået et billede af noget fast-food. På forskellige bestillingssedler er der billeder af fast-food, som børnene nu skal aflæse tallene på og addere.
Børnene arbejder med matematisk opmærksomhed herunder antal og sprog samtidig med, at de leger – og det viser sig gang på gang, at det er legen, der nøglen til at skabe en nysgerrighed og motivation.
Listen med lege og aktiviteter er lang. Fælles for dem alle er legen.
Det handler ikke om at skjule matematikken i legen. Det handler om at bruge legen som et middel i arbejde med børnenes matematiske opmærksomhed.
Lad børnene bruge deres krop til at forme figurer, lad dem gå på jagt efter tal i huset, former og figurer på værelset og i deres legetøj.
Lad børnene løbe, hoppe, ligge og springe, når de leger med matematikken. Lad børnene bygge med lego, perler og modellervoks – lad dem skabe og være kreative.
Der er faktisk ingen grænser – matematikken findes overalt omkring os – og alt omkring os kan bringes ind i et kreativt univers af fantasi, leg og opdagelse.
Det handler om at udvikle børnenes nysgerrighed og videbegær – deres lyst til at lære mere og deres engagement og motivation for matematik.
Se alle vores materialer til legende læring med tal i området: Matematik
At arbejde med matematisk opmærksomhed skal være en leg, der understøtter børnenes lyst til at undersøge verden.
Artiklen er skrevet til Børnehaveklasseforeningens blad “Skolestart” og er i oktober 2020 udgivet i nr. 6. Copyright er derfor ejet af Finurligefif samt Børnehaveklasseforeningen.