🚚📩 Levering: Fysiske materialer 1-2 hverdage - printbare lige med det vuns | 📦 Fri fragt ved køb over 399,- | 🤝 Prisgaranti | ⭐ Kundetilfredshed i top – 4,8 stjerner på Trustpilot

GØR EN FORSKEL – GIV TILBAGE, NÅR DU SHOPPER HOS FINURLIGE FIF
Når du køber noget i Det Finurlige Univers, kan du være med til at støtte et godt formål.
1 % af købsbeløbet bliver nemlig doneret til en velgørende sag. Du vælger selv, hvilken sag der skal støttes, og finurlige fif håndterer donationen. Ved afslutning af dit køb kan du vælge mellem tre forskellige organisationer, som donationen kan gå til.
VI DONERER TIL EN MÆRKESAG, DU VÆLGER – UDEN EKSTRA OMKOSTNINGER FOR DIG
Du kan støtte én af tre organisationer, der er vigtige for dig. Vælg de materialer eller varer, du vil købe i Det Finurlige Univers – smid dem i kurven og vælg så en sag du gerne vil støtte, og så vil vi donere på dine vegne, uden ekstra omkostninger for dig. Der er ingen skjulte gebyrer – bare en enkel måde at gøre noget godt sammen.
DONATIONER MED TRANSPARENS
Gennem vores samarbejde med Contribe sikrer vi, at hver indsamlingsproces er 100 % sporbar og korrekt udført ved hjælp af avancerede teknologier som blockchain og fotografisk dokumentation. Du kan læse mere om dette hos Contribe.
LÆS OM DE TRE MÆRKESAGER VI DONERER TIL I 2025
HVORFOR HAR VI VALGT DISSE MÆRKESAGER?
Hos finurlige fif er vores kerneværdier leg og læring, og vi stræber efter at skabe materialer, der inspirerer og engagerer børn i deres udvikling. Vi ved, bl.a. at vores analoge og printbare digitale materialer har en miljømæssig påvirkning, bl.a. når de printes, men vi tror også på, at vi kan gøre en forskel for både børn og miljø. Derfor støtter vi tre mærkesager, der afspejler vores ansvar for både naturen og børns trivsel: SMILfonden, der skaber fællesskab og livsglæde for børn med alvorlige sygdomme og deres familier, Growing Trees Network, der planter skove for at beskytte miljøet og inspirere til en grønnere fremtid, og Fri for Mobberi, der styrker børns fællesskaber og forebygger mobning.
Vi ønsker at bidrage til en verden, hvor børn trives, lærer og udvikler sig i en bæredygtig og omsorgsfuld ramme. Selvom vores materialer er designet til at være printbare, opfordrer vi til ansvarligt brug og genanvendelse, hvor det er muligt. Med disse initiativer ønsker vi at minimere vores miljømæssige fodaftryk og fremme en kultur af bæredygtighed blandt vores brugere, samtidig med at vi understøtter børn i at føle sig set, hørt og værdsat. Vi håber, at vores engagement vil inspirere andre til at tage ansvar og træffe miljøbevidste valg, der gavner både børn og planeten.
SMILfonden
Vi har valgt at støtte SMILfonden, fordi vi hos finurlige fif tror på, at fællesskab, kreativitet og nærvær kan gøre en stor forskel – især når livet er svært. SMILfonden skaber glæde og meningsfulde stunder for børn med alvorlige og kroniske sygdomme og deres familier. Deres arbejde ligger tæt op ad vores egne værdier om leg, trivsel og læring. Med vores støtte ønsker vi at bidrage til, at endnu flere børn får oplevelser fyldt med smil, styrke og små lyspunkter i en ellers udfordrende hverdag.
Growing Trees Network
Vi har valgt at støtte Growing Trees Network, der arbejder med at plante skove i Danmark for at beskytte grundvandet, reducere CO₂-udledningen og skabe nye grønne områder. Skovene bidrager til både biodiversiteten og klimaet, og vi ser det som en naturlig forlængelse af vores arbejde med at inspirere til ansvarlig brug af naturens ressourcer. Med Growing Trees Network ønsker vi at støtte en grønnere fremtid og sikre, at nye skove kan komme både natur og kommende generationer til gavn.
Fri for Mobberi
Vi har valgt at støtte Fri for Mobberi, fordi vi hos finurlige fif mener, at trivsel og fællesskab er grundlæggende for børns udvikling og læring. Programmet arbejder for at forebygge mobning og styrke børns evne til at vise empati og respekt, hvilket er værdier, der ligger os meget på sinde. Med vores støtte ønsker vi at bidrage til, at endnu flere børn får mulighed for at vokse op i inkluderende fællesskaber, hvor de føler sig trygge, set og værdsat. Fri for Mobberi er en vigtig indsats, der harmonerer med vores vision om at skabe et miljø, hvor leg og læring går hånd i hånd med trivsel og respekt for hinanden.
HVORDAN FUNGERER DONATIONEN?
Når du handler i Det Finurlige Univers, kan du ved checkout vælge ét af tre formål, som du ønsker, vi skal donere til. Vi donerer herefter 1 % af din ordreværdi til det valgte projekt – helt uden ekstra omkostninger for dig.
Vælger du ikke et formål, donerer vi automatisk 1 % af din ordreværdi til et forudvalgt projekt – stadig uden meromkostninger for dig.
Uanset hvad, er du altså med til at støtte meningsfulde projekter og gøre en forskel for andre mennesker og/eller miljøet, når du shopper i Det Finurlige Univers – og det helt uden, at det koster dig noget.


Shop løs i Det Finurlige Univers
Gå på opdagelse i Det Finurlige Univers, og fyld din finurlige kurv med læringsaktiviteter og undervisningsmaterialer, der beriger dit læringsrum med legende læring – uanset om det er i skole, dagtilbud eller derhjemme.

Vælg det formål du gerne vil støtte og vær med til at gøre en forskel
Når du går til din kurv for at betale for dine finurlige materialer, kan du vælge ét af tre formål, som du gerne vil have os til at donere til – helt uden ekstra omkostninger for dig. Hvis du ikke vælger noget, donerer vi stadig 1 %, men til et forudvalgt projekt.
Du kan læse mere om de tre udvalgte formål og projekter, du kan vælge mellem, inden du beslutter dig.

Gør en forskel med finurlige fif
Gennemfør dit køb og gør en forskel sammen med os. Vi sørger for at donere 1% af din ordreværdi til det formål, du har valgt – helt uden ekstra omkostninger for dig.
HER GØR VI OGSÅ EN FORSKEL

LÆS FOR LIVET
Læs for Livet kæmper for, at børn og unge, der har det svært, kan vokse op med bøger. For læselyst kan forandre liv.
Hos finurlige fif vil vi gerne gøre en forskel for børn og unge i svære livsvilkår – derfor støtter vi hvert år Læs for Livet med en donation, som er med til at give børnene nye muligheder i livet.
KREAHELTENE – en del af Børneulykkesfonden

Alle børn har ret til leg og kreativitet – også de indlagte og udsatte. På hospitaler, psykiatriske afdelinger, børnehjem og flygtningecentre skaber Kreaheltene et frirum, hvor børn kan finde tilbage til fantasien, fællesskabet og det at være barn.
finurlige fif samarbejder med Kreaheltene i deres mission for at give indlagte og udsatte børn et liv med leg og kreativitet.

Et bæredygtigt website – CO2-neutralt
Vores website udleder CO2, fordi der skal strøm til at drive de servere, der hoster det. Som besøgende bruger du også strøm, når du er inde på vores sider, og din CO2-udledning er en del af vores websites samlede CO2-udledning. Med en IngenCO2-certificering kompenserer vi for den samlede CO2-udledning fra driften af vores website.
Gold Standard-initiativer og etablering af vedvarende energikilder
Som medlem af IngenCO2 betaler vi et standardbeløb for vores websites CO2-udledning – inklusive vores brugeres trafik. Med vores medlemskroner neutraliserer vi vores CO2-udledning ved at støtte forskellige globale projekter, såsom Gold Standard-initiativer og etablering af vedvarende energikilder verden over.
IngenCO2 investerer bl.a. i store, langtidsholdbare projekter, der nedbringer CO2-udledning og etablerer bæredygtige anlæg som vind- og solenergi.
læs mere om ingenco2-initiativets projekter