Kreativ skrivning: 5 sjove øvelser til danskundervisningen

Kender du det, når du siger nu skal I skrive en historie, og halvdelen af klassen bare kigger på det tomme ark? Nogle skriver tre linjer og er færdige. Andre skriver ikke et ord.

Det er sjældent, fordi eleverne ikke kan skrive. Det er, fordi opgaven er for stor og for åben. Hvad skal historien handle om? Hvem er med? Hvordan begynder man? Og du står med 25 elever, der hver især har brug for et skub, og kun to hænder. Det er ikke dig, der gør noget forkert. Det blanke ark er bare en svær modstander.

Kreativ skrivning bliver lettere, når rammen er lille og skæv. Her får du fem skriveøvelser til danskundervisningen, der giver eleverne noget at skrive ud fra i stedet for et tomt ark. Til hver øvelse får du et fif til, hvordan den kan skrues op eller ned, og hvilke materialer der kan bære den videre.

1. Skriv en dialog mellem to genstande

Bed eleverne vælge to ting fra klassen, fx en blyant og en viskelæder, og skriv en samtale mellem dem. Hvad synes blyanten om at blive spidset? Hvad tænker viskelæderet, når det skal fjerne en fejl, det selv har set blive lavet? Når en ting får en stemme, får den også et temperament, og så er der pludselig en konflikt at skrive om.

Øvelsen træner replikker, karakterer og den lille ting, der ofte glipper: at to personer i en dialog skal lyde forskelligt. De yngste kan nøjes med fire replikker hver og tegne tingene ved siden af. De ældre kan få en regel om, at samtalen skal ende med, at den ene ting har ændret mening.

Det er i øvrigt H.C. Andersens egen genre. En stoppenål og en flaskehals fortæller deres egen historie i tingseventyrene. I H.C. Andersen: Skriv et tingseventyr er der tyve fortællebilleder af ting, som barnet klipper ud og limer ind på skrivearket, før der bliver skrevet et ord.

Derhjemme: Lad barnet vælge to ting på køkkenbordet, fx smørkniven og syltetøjsglasset, og find på samtalen højt sammen, før den bliver skrevet ned.

2. Skab en alternativ slutning

Vælg et eventyr, alle kender, som Askepot eller Rødhætte, og bed eleverne skrive en ny slutning. Hvad nu, hvis skoen ikke passede? Hvad nu, hvis Rødhætte havde genkendt ulven i døren? Eleverne behøver ikke finde på personer eller sted, for de er givet. Al energien kan gå til at finde på, hvad der ellers kunne være sket.

Gør øvelsen sværere ved at bede eleverne ændre ét valg midt i historien og følge konsekvenserne til en ny slutning. Så skal de tænke i årsag og virkning, og det er fundamentet for et plot, der hænger sammen. De yngste kan tegne den nye slutning og fortælle den mundtligt. De ældste kan skrive slutningen med en anden fortællertype, fx som jeg-fortæller i stedet for den alvidende fortæller, og mærke, hvor meget historien ændrer sig, når man kun ved det, én person ved.

Skal eleverne skrive deres helt eget eventyr bagefter, så har Skriv et eventyr fortællebilleder, der skal klippes ud og limes ind i små felter på skrivearket. Barnet vælger billederne først, og så er historien allerede halvt bestemt. Der er både ark med linjer og ark med plads til at tegne.

Derhjemme: Stop godnatlæsningen lige før slutningen og spørg: Hvordan tror du, den ender? Og hvordan ville du have, at den endte?

3. Lav en billedbeskrivelse

Vis eleverne et billede, fx et maleri, et naturfoto eller et billede fra en billedbog, og bed dem beskrive det så præcist, at en klassekammerat, der ikke har set det, kan tegne det. Bagefter sammenligner I tegningen med billedet. Hvad manglede? Hvilke ord gjorde forskellen?

Øvelsen træner tillægsord, forholdsord og det at skrive til en læser. Et hus bliver til et lille rødt hus med skæve vinduer bag et æbletræ. De ældre elever kan beskrive stemningen i billedet og ikke kun det, der er på det.

Til beskrivende tekster har vi Hvem er hvem? med 26 kortpar, hvor en beskrivelse skal føre til den rigtige figur, og 20 tomme skabeloner, så eleverne kan tegne og beskrive deres egne figurer. En beskrivelse af en klassekammerat bliver læst langt mere omhyggeligt end en af en fremmed figur.

4. Skriv en historie i omvendt rækkefølge

Udfordr eleverne til at skrive en historie, der begynder med slutningen. Da politiet kom, var kagen væk, og hunden sov. Hvordan endte det sådan? Eleverne skal arbejde sig baglæns, og det tvinger dem til at tænke over, hvad der skal ske før hvad, for at slutningen giver mening.

Start med tre kasser på et ark: slutning, midte og begyndelse. Eleverne udfylder dem i den rækkefølge med stikord, og først bagefter skriver de historien. Nogle vil skrive den forfra, når de kender slutningen. Andre vil fortælle den baglæns, scene for scene. Begge dele er gode, og det er værd at tale om, hvad forskellen gør for læseren.

Planlægningen er det, der oftest bliver sprunget over. Bliv finurlig forfatter deler skrivningen op i fire faser: idé, stemning, karakterer og en handlingsbro, der binder begyndelse, midte og slutning sammen. Først derefter kommer skrivearkene, og der er forside og bagside med, så historien bliver til en rigtig bog.

5. Skriv skøre fakta og løgnehistorier

Bed eleverne skrive en faktatekst om noget, der ikke er sandt: Grise kan flyve, men kun om tirsdagen. Månen er lavet af gammel ost, og derfor lugter den om natten. Det skal lyde som rigtig fakta, med tal, forklaringer og gerne en overskrift og en billedtekst. Det er netop dét, der gør det sjovt.

Øvelsen virker, fordi eleverne skal kende faktatekstens form for at kunne lege med den. Bagefter kan I tale om, hvordan man kan se, om en tekst er sand, og hvorfor noget kan lyde troværdigt uden at være det. Så bliver løjerne også til kildekritik.

Til de yngste er det sætningen, der er den skøre. I Byg skøre sætninger slår barnet med en terning tre gange: én gang for hvem, én for hvad og én for hvor. Så kan det blive til en slange, der græder på månen. Vil I lave jeres egne sætningsterninger, så stik billeder eller ord i en lommeterning med gennemsigtige lommer på alle seks sider, og byt indholdet ud, når I har brug for nye.

Fra skriveleg til bedre skriftlig dansk

Kreative skriveøvelser er ikke kun til fredagen. Det er skrivetræning, og eleverne bliver bedre til at skrive dansk af at skrive meget, ikke af at skrive langt. Fem korte tekster lærer dem mere end én lang, fordi de får fem begyndelser og fem slutninger at øve sig på.

Tre vaner gør en stor forskel. Lad eleverne læse deres tekst højt for en makker, før de afleverer. Man hører det, der mangler, og det, der gentager sig. Ret én ting ad gangen: i dag er det replikkerne, næste gang er det tillægsordene. Og gem teksterne, så eleven kan se tilbage på, hvad han eller hun skrev for en måned siden. Det er den bedste måde at se sin egen udvikling på.

Har du elever, der går helt i stå, så læs vores indlæg om skrivestrategier til elever med skriveblokering. Og vil du give teksterne et publikum, er der idéer i vores indlæg om kreative opgaver til mundtlig formidling.

Begynd med ordene, før der skal skrives

Mange af øvelserne bliver lettere, hvis eleverne har leget med ordene først. En runde historiefortæller, hvor klassen fortæller en historie sammen sætning for sætning, er en god opvarmning til både den alternative slutning og historien i omvendt rækkefølge. Du finder den og fem andre lege i vores indlæg med seks sjove sproglege til danskundervisningen.

Kreativ skrivning gør det blanke ark mindre

To genstande, et kendt eventyr, et billede, en slutning og en skør påstand. Det er fem små rammer, og det er rammerne, der gør det muligt at skrive frit. Når eleven ikke skal finde på alt på én gang, bliver der plads til det, der gør en tekst levende: stemmen, detaljen og glimtet i øjet.

💚 finurligt fif
Skriv selv med. Når du sidder med dit eget ark og din egen dialog mellem to genstande, er det ikke længere en opgave, men noget, I laver sammen, og din tekst kan læses højt som det første eksempel.

Er du klar til at give eleverne noget at skrive ud fra? Gå på opdagelse i alle vores skriveark eller i hele samlingen af materialer til skrivning.