Dyredetektiver – Istiden

🔍 Dyredetektiver – Istiden

“Jeg har to horn på næsen. Det forreste er længst.” Hvem er jeg?

Det er hele aktiviteten i én sætning. Børnene arbejder to og to med tolv sporkort, hvor et istidsdyr fortæller om sig selv i jeg-form — uden at sige sit navn. Tre store svarkort ligger som stationer rundt i lokalet, og opgaven er at lægge hvert spor det rigtige sted.

Men det er ikke et gættespil. På svararket skal parret skrive hvorfor: hvilket kendetegn i teksten afgjorde det? Snablen, de brede klove, de to horn efter hinanden, pelsen. Det er dér, den faglige læsning sker — børnene skal læse hele sporet igennem og finde den oplysning, der udelukker de to andre dyr.

Der er fire spor til hvert dyr, og sporene er ikke lige svære. Nogle nævner et kendetegn, der kun passer ét sted; andre beskriver noget, to af dyrene deler, så man skal læse videre. Hvert kort har sit bogstav fra A til L, så børnene kan tjekke sig selv med facit bagefter.

Alle spor kan besvares ved at kombinere læsestoffet om istidens dyr med billederne på svarkortene. Aktiviteten står derfor fint alene, men bliver nemmere, hvis I har læst om dyrene først.

Sæt ca. 25-35 minutter af.

Det får du:

• Vejledning – hvad I skal bruge, og hvordan kortene lægges ud
• 12 sporkort (A-L) med fire spor til hvert af de tre dyr
• 3 store svarkort – mammut, rensdyr og uldhåret næsehorn
• Svarark med plads til dyrets navn og parrets begrundelse for alle tolv spor

I alt 8 stående A4-sider.
Dertil 1 × A4 facit med det rigtige dyr og et kendetegn til hvert af de tolv spor.

Aktivitet og facit ligger som to PDF-filer i én ZIP.

Det skal du gøre inden:
Print arkene enkeltsidet. Klip de tolv sporkort ud, og læg de tre svarkort et stykke fra hinanden på borde eller gulv. Find sakse og blyanter frem.

💚 finurligt fif
Laminér de tre svarkort, men ikke sporkortene. Svarkortene skal ligge fremme hver gang og bliver slidt; sporkortene bliver alligevel blandet, tabt og talt igen — og de er hurtigere at printe forfra end at afklippe laminat.