Find og skriv – Én eller to konsonanter?

✌️ Én konsonant eller to? Det kan ikke høres, men det kan læres

Det er den fejl, der bliver ved længst, fordi øret ikke hjælper.

Tolv ark med billedkort. På hvert kort står en tegning, ordet med et hul, og to muligheder forneden: én konsonant eller to af samme slags. Det er den slags stavning, der ikke kan høres, og som derfor skal ses mange gange. Kortark og mønsterark skiftes.

Find og skriv er husets billedkort til det bogstav, der driller. Hvert kort har en tegning, ordet med ét bogstav udeladt, og to eller tre svar at vælge imellem. Barnet skal lytte sig frem, ikke huske en regel. Se hele rækken her.

Sådan er arkene bygget op
– Billedkortene: en tegning, ordet med ét bogstav udeladt, og svarene forneden
– Arkene: kortark og mønsterark skiftes, så kortene kan printes dobbeltsidet
– Seks kort pr. ark: klar til at klippe fri langs kanterne
– Ingen facit: svaret ligger i ordet, og det kan høres, når det siges højt

Sådan kan I bruge materialet
Print arkene i 100 % / faktisk størrelse på stående A4. Skal kortene klippes ud, så print dobbeltsidet: mønsterarkene ligger bagved kortarkene og bliver til kortenes bagside. Lad barnet sige ordet højt og lytte efter, før det peger. Det er lyden, der skal øves, ikke reglen.

I kan også:
– laminere kortene og lade barnet sætte en klemme på det rigtige svar
– lægge kortene i to bunker, en med hver løsning, og tælle til sidst
– tage fem kort ad gangen frem for hele bunken
– lade barnet finde flere ord med samme lyd, når kortet er løst

📄 Det får du:
– 12 printbare ark i stående A4
– billedkort med ordet og svarene på hvert kort
– mønsterark til kortenes bagside
– to muligheder på hvert kort: én konsonant eller to
– det hele i ét download som én PDF

🎯 Materialet er velegnet til
– 0. til 2. klasse
– børn, der er ved at lære at skrive lyd for lyd
– børn med dansk som andetsprog, hvor billedet giver ordet
– stationsarbejde og selvstændigt arbejde
– hjemmet, hvor fem kort er nok til en dag

💚 finurligt fif
Lad barnet klappe stavelserne og lytte til vokalen foran. Er vokalen kort, er der som regel to konsonanter bagefter, og det er den bedste tommelfingerregel, der findes.