Historisk begivenhed – Stavnsbåndet

🌾 Hvad nu, hvis du ikke selv måtte bestemme, hvor du skulle bo?

I 1700-tallet boede mange danskere på landet og dyrkede jorden. Gårdene tilhørte ofte en godsejer, og et gods var en stor ejendom med jord og flere gårde. I 1733 blev stavnsbåndet indført: mange drenge og mænd fra bondebefolkningen måtte ikke frit flytte fra deres gods uden godsejerens tilladelse. Hæftet er omhyggeligt med at sige, at stavnsbåndet var en regel — ikke et reb eller en kæde — og at den blandt andet skulle sikre soldater til hæren.

Så kommer et tænkt eksempel, der gør reglen konkret: en bondedreng vil arbejde på et andet gods langt hjemmefra, men kan ikke bare tage af sted. Den 20. juni 1788 blev det besluttet at ophæve stavnsbåndet, med kronprins Frederik blandt dem, der støttede forandringerne. Og hæftet nøjes ikke med den gode slutning: ophævelsen skete gradvist frem mod år 1800, og mændene blev ikke automatisk rige eller ejere af deres gårde.

Se alle begivenheder i serien “Historiske begivenheder” her.

Læsehæftet har en illustreret forside, to læsesider med korte afsnit og relevante billeder samt en fuldt illustreret bagside uden tekst. Tidslinjen og tre centrale oplysninger ligger på et særskilt Kort om-ark. Fagord bliver forklaret i teksten, så I kan tale om dem undervejs.

Efter læsningen samler eleverne oplysninger på faktaarket og skriver korte svar på spørgearket. De første fire spørgsmål handler om at finde oplysninger i teksten. De sidste to inviterer eleverne til at forklare en sammenhæng med egne ord. Der er god plads til at skrive, og opgaverne ligger på særskilte ark.

I kan læse sammen, lade eleverne arbejde med en makker eller bruge begivenheden i et emneforløb. Det liggende myldrebillede er fyldt med små og store motiver fra tiden omkring begivenheden. Lad eleverne farvelægge, genkende detaljer og fortælle, hvordan motiverne passer til det, de har læst.

📄 Det får du:

• Læsehæfte, 4 sider — illustreret forside, to læsesider og en fuldt illustreret bagside
• Kort om Stavnsbåndet, 1 side — fire nedslag på en tidslinje og tre ting at huske
• Faktaark, 1 side — seks felter, eleverne udfylder med støtte fra hæftet
• Spørgeark, 1 side — seks spørgsmål med skrivelinjer
• Myldrebillede, 1 side i liggende A4 — sort-hvidt, til farvelægning og samtale
• Facitliste, 2 sider — svar til begge ark og forslag til samtalen om myldrebilledet
• Lærervejledning, 1 side — forslag til brug, forklaring af centrale ord og klikbare kilder

Syv PDF-filer i én ZIP: otte elevsider og tre lærersider.

🎯 Materialet er velegnet til
– historie og samfundsfag i 3.–5. klasse
– et forløb om landbosamfundet eller om enevælden
– samtalen om, hvem der bestemmer, hvor andre må bo og arbejde
– faglig læsning, hvor teksten skal give noget at lede efter
– makkerarbejde med faktaark og spørgeark

Det skal du gøre inden:
Print elevsiderne på A4 i faktisk størrelse. Myldrebilledet skal printes liggende, resten stående. Hæftet kan hæftes i venstre side — printer du det dobbeltsidet, skal du vende på lang kant. Læs lærervejledningen, og find blyanter og farveblyanter frem. Arkene kræver hverken klipning eller laminering.

💚 finurligt fif
Lad eleverne skrive, hvor de gerne ville bo som voksne — og derefter, hvem de skulle spørge om lov i 1750. Frihedsstøtten giver sig selv bagefter.