STEM med Fin og Fif – Idégeneratoren – 2.-3. klasse

💡 Hvorfor valgte du lige den idé?

Det er spørgsmålet, der skiller et indfald fra en løsning. Et barn i 2. klasse kan sagtens tegne noget, der ser smart ud. Det svære er at kunne sige, hvad løsningen skulle kunne, og hvorfor netop den klarer det bedre end de to andre, det selv tegnede.

Pakken bygger den vej op omkring ét eksempel: våde vanter i garderoben. De ligger i en bunke, der står vand på gulvet, og ingen kan finde deres eget par. Fin og Fif ser efter, spørger børnene og skiller det, de har set, fra det, de tror.

Så kommer det, der er nyt i forhold til 1.-2. klasse. Barnet stiller krav: der skal være plads til tre par, vanterne skal hænge adskilt, og drypvandet skal samles op. Et ønske om en sjov farve er rart, men afgør ingenting. Og en begrænsning, for eksempel pladsen i garderoben, sætter rammen. Først derefter tegnes tre forskellige muligheder: en bakke, et net, en holder med bakke under.

De tre holdes op mod kravene i et lille skema. Nettet giver luft, men samler ikke dryppet. Bakken samler dryppet, men lukker luften ude. Holderen med bakke gør begge dele, og det er begrundelsen, ikke smagen, der afgør valget. Hæftet siger samtidig noget, der er let at springe over: skemaet viser, hvad barnet forventer ud fra sine skitser. Det beviser ikke, at holderen virker.

Til sidst spørger makkeren. I hæftet er det Fif, der vil vide, hvordan bakken skal tømmes, og Fin tegner et håndtag og en pil. Går barnet i stå undervejs, har støttearket fire greb: byt en del ud, sæt funktioner sammen, fjern noget, eller skift bruger og sted.

STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics: naturvidenskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik. Pointen med at samle de fire er, at virkelige problemer sjældent holder sig til ét fag. I STEM med Fin og Fif følger de to børnene hele vejen, så det er de samme to, der stiller spørgsmålet og bagefter spørger, hvad der skete. Idégeneratoren er seriens idéforløb. Hvor Opfinderi-pakkerne bygger af pap og tape, bliver der her tegnet: barnet finder selv problemet, prøver flere løsninger af på papiret og viser den, det vælger, som en model, andre kan forstå. Den findes i to niveauer, 1.-2. og 2.-3. klasse, hvor den anden lægger krav, sammenligning og en begrundelse oven på den første. Se alle STEM-materialer her.

Sådan kan I bruge materialet
Print i stående A4 og i 100 % / faktisk størrelse, så ternene måler 1 x 1 cm. Afsæt 5-7 lektioner, eller del forløbet op i korte bidder. Læs hæftet og faktakortene højt eller i fællesskab, og giv ét arbejdsark ad gangen. Lærervejledningen er på 5 sider og rummer både forløbsforslag, differentiering, koblingen til Fælles Mål i natur/teknologi og konkrete spørgsmål til at se tegn på læring.

I kan også:
– lade to elever bytte kravliste og tegne en idé til hinandens problem
– hænge de ti faktakort op og lade klassen finde det kort, der løser noget på samme måde som deres egen idé
– tage ét greb fra støttearket og lade alle bruge det samme på deres tegning
– spørge, hvad modellen IKKE viser, og skrive det på arket ved siden af
– lade eleverne tælle, hvor tit problemet sker, før de tegner noget som helst

📄 Det får du:
– 14 PDF-filer med i alt 35 sider i A4
– et læsehæfte på 12 sider om behov, krav, idévalg, modeller og respons
– ti nye faktakort, alle forskellige fra dem i 1.-2. klasse
– syv arbejdsark fra undersøgelse til det færdige præsentationsark
– støttearket Idégeneratoren med fire greb, når idéen går i stå
– en lærervejledning på 5 sider med Fælles Mål, tegn på læring og kilder

🎯 Materialet er velegnet til
– natur/teknologi i 2. og 3. klasse, hvor undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation skal øves
– klassen, der har taget 1.-2.-pakken og er klar til at begrunde sine valg
– et tema om opfindelser, hvor der ikke er plads til at bygge
– elever, der tegner godt, men skal øve sig i at forklare hvorfor
– hjemmet, hvor der kun skal findes papir, blyant og farver frem

💚 finurligt fif
Lad barnet udfylde sammenligningsskemaet, før det siger, hvilken idé det bedst kan lide. Gør I det omvendt, bliver skemaet fyldt ud, så det passer til den idé, der allerede er valgt, og så er der ingen begrundelse tilbage at øve.