Historisk begivenhed – Valgretten

🗳️ Hvad gør man, når man ikke må stemme om noget som helst?

Danmark havde fået en grundlov i 1849, men mange voksne måtte stadig ikke stemme til Rigsdagen. Kvinder var udelukket, og det samme gjaldt mange tjenestefolk — mennesker, der ofte arbejdede og boede hos en anden familie som køkkenpige eller karl. Eleverne læser, hvad valgret betyder, og hvordan mennesker gik sammen i foreninger: de holdt møder, skrev i aviser og talte med politikere. I 1908 kom det første skridt, valgret ved kommunale valg.

Anden læseside er den 5. juni 1915, hvor Christian 10. skrev under på en ændret grundlov, og kvinder og tjenestefolk fik valgret og ret til at stille op. Et stort optog af kvinder gik gennem København. Hæftet er tydeligt om, at det ikke var én persons værk, men byggede på mange menneskers vedholdende arbejde og politiske aftaler — og lige så tydeligt om, at der stadig var regler, som udelukkede andre.

Se alle begivenheder i serien “Historiske begivenheder” her.

Læsehæftet har en illustreret forside, to læsesider med korte afsnit og relevante billeder samt en fuldt illustreret bagside uden tekst. Tidslinjen og tre centrale oplysninger ligger på et særskilt Kort om-ark. Fagord bliver forklaret i teksten, så I kan tale om dem undervejs.

Efter læsningen samler eleverne oplysninger på faktaarket og skriver korte svar på spørgearket. De første fire spørgsmål handler om at finde oplysninger i teksten. De sidste to inviterer eleverne til at forklare en sammenhæng med egne ord. Der er god plads til at skrive, og opgaverne ligger på særskilte ark.

I kan læse sammen, lade eleverne arbejde med en makker eller bruge begivenheden i et emneforløb. Det liggende myldrebillede er fyldt med små og store motiver fra tiden omkring begivenheden. Lad eleverne farvelægge, genkende detaljer og fortælle, hvordan motiverne passer til det, de har læst.

📄 Det får du:

• Læsehæfte, 4 sider — illustreret forside, to læsesider og en fuldt illustreret bagside
• Kort om Valgretten, 1 side — fire nedslag på en tidslinje og tre ting at huske
• Faktaark, 1 side — seks felter, eleverne udfylder med støtte fra hæftet
• Spørgeark, 1 side — seks spørgsmål med skrivelinjer
• Myldrebillede, 1 side i liggende A4 — sort-hvidt, til farvelægning og samtale
• Facitliste, 2 sider — svar til begge ark og forslag til samtalen om myldrebilledet
• Lærervejledning, 1 side — forslag til brug, forklaring af centrale ord og klikbare kilder

Syv PDF-filer i én ZIP: otte elevsider og tre lærersider.

🎯 Materialet er velegnet til
– historie og samfundsfag i 3.–5. klasse
– et forløb om demokrati og rettigheder
– grundlovsdag, som mere end 1849
– faglig læsning, hvor teksten skal give noget at lede efter
– makkerarbejde med faktaark og spørgeark

Det skal du gøre inden:
Print elevsiderne på A4 i faktisk størrelse. Myldrebilledet skal printes liggende, resten stående. Hæftet kan hæftes i venstre side — printer du det dobbeltsidet, skal du vende på lang kant. Læs lærervejledningen, og find blyanter og farveblyanter frem. Arkene kræver hverken klipning eller laminering.

💚 finurligt fif
Læs Valgretten lige efter Grundloven. Den ene slutter med, at kun en mindre del måtte stemme; den anden begynder præcis dér. To hæfter bliver til ét forløb uden at du skal gøre andet end at lægge dem i rækkefølge.