MARIEHØNEN – Plus/addition med Marie Marolle

🐞 To mariehøns, og prikkerne skal lægges sammen ➕

En finger, der peger, tæller langsommere end et øje, der gætter.

Regnestykket står ikke skrevet: det ligger i prikkerne. Har den ene mariehøne to prikker og den anden tre, er summen fem, og barnet skal selv tælle sig frem. Det er derfor materialet er så godt til de allerførste plusstykker, for mængden og tallet bliver knyttet sammen i samme opgave. Talområdet er 1 til 10.

De tematiske regneopgaver tager en helt almindelig regneøvelse og lægger den ind i et univers, barnet gerne vil være i: en isbutik, en sparegris, en pyramide, en mariehønes prikker. Formen er altid kort, så der kan regnes i fem minutter ad gangen, og opgaverne kan bruges i værksteder, som makkeropgaver eller til individuel træning.

Sådan kan I bruge materialet
Print i 100 % / faktisk størrelse og klip opgavekortene ud. Laminér dem, hvis de skal bruges af flere hold. Tag få opgaver ad gangen: formen er kort med vilje, så der kan regnes i fem minutter, og et helt sæt på bordet bliver til en bunke i stedet for en opgave. Spørg bagefter, hvordan barnet kom frem til svaret.

I kan også:
– tage tre til fem kort ad gangen frem for hele sættet
– lade barnet regne opgaven baglæns og se, hvad der sker
– spørge, hvad barnet udelukkede først, når der er flere muligheder
– laminere kortene og skrive på dem med tusch
– lade to børn regne det samme kort og sammenligne fremgangsmåden

📄 Det får du:
– 5 A4-sider med plusregnestykker illustreret med mariehøns
– Regnestykket ligger i prikkerne og skal tælles frem
– Træner addition, talgenkendelse og tællefærdigheder
– Talområdet 1 til 10
– Klar til print og eventuelt laminering

🎯 Materialet er velegnet til
– 0. til 4. klasse, alt efter hvilket materiale der vælges
– addition, subtraktion, talforståelse og strategisk tænkning
– værksteder, makkeropgaver og individuel træning
– hjemmet, hvor der skal regnes lidt ad gangen
– elever, der arbejder bedre, når opgaven har et univers omkring sig

💚 finurligt fif
Lad barnet tælle prikkerne med fingeren første gang. Det er mængden, der skal knyttes til tallet, og en finger, der peger, tæller langsommere end et øje, der gætter.