Feedback som redskab til læring og udvikling

Kender du det, når du har skrevet kommentarer i 25 elevtekster en hel aften, og eleverne bagefter kun kigger efter ét ord: godt eller ikke godt? Eller når dit barn får en opgave tilbage med røde streger og lægger den i tasken uden at se på den igen?

Feedback tager tid, og tid er det, der er mindst af i en skoledag. Derfor er det surt, når den ikke bliver brugt. Sjældent fordi den er dårlig. Oftere fordi den kommer, når eleven ikke længere kan gøre noget ved den.

Her får du forskellen på formativ og summativ feedback forklaret med eksempler fra klassen, en håndfuld små greb og et fif til dig, der er forælder.

Formål med feedback

Feedback skal hjælpe den, der lærer, med at komme et skridt videre. Det lyder enkelt, men det betyder, at feedback hverken er det samme som ros eller det samme som en vurdering. “Flot” fortæller barnet, at du er tilfreds. Det fortæller ikke, hvad barnet skal gøre næste gang.

En god måde at tjekke sin egen feedback på er de tre spørgsmål, som John Hattie og Helen Timperley har gjort kendt:

– Hvor skal jeg hen? Hvad er målet?
– Hvor er jeg nu? Hvordan går det?
– Hvad er mit næste skridt?

Mangler et af svarene, bliver feedbacken svær at bruge. Især det sidste. Den del kaldes også feed forward, og du kan læse mere om den i vores indlæg om feedback og feed forward i danskundervisningen.

Det første spørgsmål skal eleven kunne svare på, før arbejdet begynder. Ellers er der ikke noget at give feedback i forhold til. Mine målsætninger er et hæfte med fire skabeloner til mål, som barnet og du udfylder sammen og tager frem igen et par gange om året.

Formativ og summativ feedback

Der findes to former for feedback, og forskellen ligger ikke i redskabet. Den ligger i, hvad feedbacken skal bruges til.

Formativ feedback gives undervejs, mens der stadig er noget at ændre. Formålet er at forme læringen: eleven får at vide, hvad der virker, og hvad næste skridt er, og du får at vide, hvad der skal tages op igen. Man kalder det også vurdering for læring.

Summativ feedback gives, når et forløb er slut, og opsummerer, hvad eleven kan. Det er karakteren, den afsluttende prøve, standpunktet eller den skriftlige udtalelse. Formålet er at gøre status og vise, hvor eleven står i forhold til målene. Man kalder det også vurdering af læring.

Kort sagt spørger formativ feedback “hvad nu?”, mens summativ feedback spørger “hvor langt nåede vi?”. Begge dele hører til i skolen. Men kun den formative kan eleven bruge, mens opgaven stadig ligger på bordet.

Og så kan den samme prøve være begge dele. En staveprøve, der ender som et tal i din oversigt, er summativ. Den samme staveprøve bliver formativ, når du bruger fejlene til at vælge, hvad klassen skal øve i næste uge. Det er brugen, der afgør det.

Et godt eksempel er hæftet med tabellerne 1-10. Hver af de ti sider har en labyrint, hvor barnet finder vej ved at gå på tabelrækken, og en gangeopgave. Kør hæftet igennem før et tabelforløb, og du kan se, hvilke tabeller der skal arbejdes med. Kør det igennem efter, og barnet kan lægge de to hæfter side om side og se sin egen fremgang.

Feedback i praksis

Det meste feedback i skolen sker ikke i den skriftlige kommentar. Den sker i de små øjeblikke midt i timen, hvor du ser, hvem der har forstået det, og hvem der ikke har.

Alle viser på én gang. Stil et spørgsmål, og lad hver elev skrive sit svar på en lille tavle og holde den op samtidig. Så ser du på fem sekunder, om det er to eller tyve, der mangler noget. Det er også tryggere for eleven, der ikke er sikker, end at række hånden op alene. Vores farvede whiteboards i A4 er seks dobbeltsidede tavler med prikket gitter på den ene side og blank overflade på den anden.

Exit-ticket inden frikvarteret. Et enkelt spørgsmål på et lille kort, som eleven svarer på og afleverer i døren. Så ved du, hvad næste time skal starte med. I Hokus Pokus: din viden i fokus, matematik er der 50 små spørgsmålskort om regnestrategier, vinkler og klokken, som kan bruges netop sådan.

To stjerner og et ønske. Når eleverne giver hinanden feedback, hjælper det med en fast form: to ting, der lykkedes, og én ting, der kan gøres bedre. Formen gør det lettere at være ærlig uden at blive hård. Den virker især godt på tekster, og du finder skriveøvelser at bruge den på i vores indlæg om kreativ skrivning.

Feedback fra lærere og pædagoger

Den voksnes feedback virker bedst, når den handler om opgaven og ikke om personen. “Du er så dygtig” giver en god følelse et øjeblik, men den siger ikke, hvad der var godt. “Du har fået alle punktummerne med i dag” siger præcis det, og så kan barnet gøre det igen.

Tre ting er værd at holde fast i:

– Vær konkret: peg på det, der lykkedes, og på ét næste skridt.
– Kom i tide: feedback, der kommer, mens opgaven stadig er i gang, bliver brugt.
– Giv lidt ad gangen: én ting at arbejde med rækker længere end fem, der bliver glemt.

Ros af indsatsen frem for talentet er også et godt sted at begynde, hvis du vil styrke barnets tro på, at det kan blive bedre. Det kan du læse mere om i vores indlæg med 5 fif til at styrke dit barns selvværd.

Skal feedbacken være kort og hurtig, så er Kort til arbejdsindsats et enkelt redskab. De tre kort er en fartbøde til den, der er færdig for hurtigt og skal gøre sig mere umage, benzin til den, der skal have et skub, og elitebillist til den, der har gjort en indsats. Så kan du sige det uden at sige det hen over hele klassen.

Ved oplæsning kan det være svært at sætte ord på, hvad der er blevet bedre. Læseevaluering skabeloner deler oplæsningen op i lydstyrke, hastighed, sikkerhed og betoning, med plads til tre oplæsninger med dato, så udviklingen kan ses side om side.

Feedback fra elever og børn

Feedback går begge veje. Når eleverne fortæller, hvad de fandt svært, er det feedback til dig om, hvad der skal tages op igen. Spørg ofte, og spørg konkret: “Hvilken opgave tog længst tid?” giver mere end “Var det svært?”.

Eleverne kan også lære at give sig selv feedback. Det er en færdighed, der skal øves, og den har brug for et fast sted at blive skrevet ned. Læringslog – Skabeloner er fem korte skabeloner, hvor barnet reflekterer over sin egen indsats midt i et forløb, mens der stadig er noget at ændre. Barnet kan både tegne, skrive og farvelægge, så loggen kan bruges, før skriften sidder helt.

Lad selvevalueringen stå, som barnet har skrevet den. Retter eller kommenterer du den, bliver den din vurdering i stedet for barnets.

Derhjemme: Spørg ikke “hvordan gik det i skolen?”. Spørg “hvad var det sværeste i dag, og hvad gjorde du så?”. Når barnet viser dig en lektie, så peg på én ting, der er lykkedes, før du peger på en fejl. Og sig hvilken linje fejlen står i, i stedet for hvad den er. Så er det barnet, der finder den.

Feedback, der bliver brugt

God feedback er ikke den længste kommentar. Det er den, eleven gør noget med. Et næste skridt, sagt i tide, kan flytte mere end en side med rettelser.

Vil du læse mere, så har vi også skrevet om feedback og evaluering i didaktisk og pædagogisk ledelse.

💚 finurligt fif
Stil dig selv ét spørgsmål, før du skriver en kommentar: kan eleven gøre noget med den her i morgen? Er svaret nej, så gem den, og giv ét næste skridt i stedet.

Er du klar til at gøre feedback til en fast del af hverdagen i klassen? Gå på opdagelse i vores materialer til didaktisk og pædagogisk ledelse.