Hvordan man skaber et inkluderende miljø for elever med dansk som 2. sprog

Hvordan er det at sidde i en klasse, hvor man forstår hvert femte ord? Og hvordan viser man et barn, at det hører til, før det selv kan sige det?

Elever med dansk som andetsprog, ofte forkortet DSA, skal lære et nyt sprog og følge med i fagene på samme tid. Det er hårdt arbejde, og meget af det kan ikke ses udefra. Et barn, der sidder stille, kan være i fuld gang med at lytte. Et barn, der laver uro, kan være ved at give op. Og du står med hele klassen og skal nå det hele.

Et inkluderende miljø løser ikke alt. Men det giver eleverne overskud til at lære, fordi kræfterne ikke skal gå til at være utrygge. Det her indlæg handler om rammerne: kulturen i klassen, strukturen på dagen, trygheden og samarbejdet med hjemmet. Leder du efter konkrete greb til selve timerne, så har vi samlet undervisningstips til dansk som andetsprog i et indlæg for sig.

Skab en mangfoldig og inkluderende kultur

En inkluderende kultur begynder med, at eleverne kan se sig selv i klassen. Det kan være små ting: at navnet bliver sagt rigtigt, at der hænger et verdenskort, hvor man kan finde de lande, klassens familier har rødder i, eller at en højtid, nogle af eleverne fejrer, bliver nævnt, når den er der.

Lad eleverne dele det, de kender. Hvad hedder tak på de sprog, der tales i klassen? Hvad spiser man til fødselsdag hjemme hos dig? Spørgsmål som dem gør den elev, der ellers mangler ordene, til den, der ved noget. Og de viser resten af klassen, at der findes mere end én måde at gøre tingene på.

Modersmålet er en ressource og ikke en forhindring. Et barn, der kan forklare et begreb på sit eget sprog, har forstået begrebet, og så mangler det kun det danske ord. Lad gerne to elever med samme sprog tale sammen om en opgave, før de svarer på dansk.

Brug differentierede undervisningsmetoder

Når du underviser elever med dansk som 2. sprog, bliver instruktionen ofte den største forhindring. Opgaven kunne eleven godt have løst, men beskeden om, hvad der skulle laves, gik tabt på vejen. Derfor handler differentiering her lige så meget om, hvordan du siger tingene, som om hvad eleverne skal lave.

Visuel støtte er det enkleste sted at begynde. Vis i stedet for at forklare: læg en færdig opgave frem, tegn på tavlen, og hæng billeder op, der siger det, du ellers skal gentage. Arbejdsformer – Piktogrammer viser otte arbejdsformer, fra gruppearbejde og makkerarbejde til fremlæggelse og samling, både med og uden tekst. Når piktogrammet for makkerarbejde hænger på tavlen, ved alle, hvad der skal ske, også den elev, der ikke fangede ordet.

Gruppearbejde er en anden vej ind. I en lille gruppe er der færre, der lytter med, når man prøver et nyt ord af, og der er en makker at låne sætninger fra. Sæt gerne en elev, der er ved at lære dansk, sammen med en, der er god til at forklare, og byt rollerne, når opgaven handler om noget, den første ved mest om.

Og husk gennemgangen på modersmålet. Et kort overblik på elevens eget sprog, fra en modersmålslærer, en forælder eller en klassekammerat, kan gøre resten af timen til at følge.

Gør dagen forudsigelig

Forstår man ikke alt, der bliver sagt, er det rart at vide, hvad der skal ske. Hvornår er der frikvarter? Hvornår skal vi ud? Hvornår er dansk slut? Spørgsmål, som andre børn får svar på i forbifarten, kan fylde meget hos et barn, der ikke fangede beskeden.

En dagsorden på tavlen giver svaret uden ord. Dagsorden – Piktogrammer har 54 brikker med både tekst og tegning, der dækker morgensamling, pauser, fag og de aktiviteter, en skoledag ellers består af. Lad eleverne selv sætte dagen op om morgenen. Så er dagens ord, fra dansk til madkundskab, sagt højt, før dagen går i gang.

Derhjemme: Den samme idé virker ved morgenbordet. Tegn eller print tre billeder af dagens vigtigste ting, fx skole, fritidshjem og svømning, og sæt dem på køleskabet i den rækkefølge, de kommer.

Skab et trygt læringsmiljø

Elever med dansk som andetsprog kan føle sig usikre på deres sprog og være bange for at sige noget forkert. Nogle siger næsten ingenting i begyndelsen. Det behøver ikke betyde, at de ikke lærer. Mange lytter længe, før de tør bruge ordene selv.

Et trygt læringsmiljø er et sted, hvor fejl er en naturlig del af at lære. Det kan du vise ved at rette gennem gentagelse: siger eleven jeg gåede hjem, svarer du nå, du gik hjem, og samtalen fortsætter. Eleven hører den rigtige form uden at blive stoppet midt i sætningen. Ros forsøget, ikke kun det rigtige svar.

Tryghed handler også om at kunne sige, hvordan man har det, og det er svært nok på sit eget sprog. Grundfølelser er et dialogisk redskab til de 3 til 8-årige med et følelseshjul med pil, følelseskort og et skrivekort. Barnet kan pege på følelsen, før det har ordet for den. Brug hjulet, mens alt er roligt, så ordene er på plads, når der er brug for dem.

Du finder flere idéer i vores indlæg om at skabe et trygt og inkluderende miljø i klassen.

Tag forældrene med

Et inkluderende miljø stopper ikke ved klassedøren. Forældre til DSA-elever vil som regel gerne hjælpe, men kan have svært ved at følge med i beskederne fra skolen, forstå, hvad der forventes, eller vide, hvordan de kan støtte, når de ikke selv taler dansk.

Hold beskederne korte, brug billeder, hvor det kan lade sig gøre, og spørg, hvordan familien helst vil kontaktes. Brug tolk ved de vigtige samtaler, så det ikke er barnet, der skal oversætte. Og fortæl, hvad barnet kan, og ikke kun, hvad det mangler. I lærerens guide til kommunikation med forældre finder du flere fif.

Derhjemme: Som forælder behøver du ikke tale dansk derhjemme for at hjælpe dit barn. Læs, syng og fortæl på det sprog, du selv er stærkest i. Et barn med mange ord og begreber på ét sprog har noget at hænge de danske ord op på, og det styrker sprogudviklingen på begge sprog. Læs mere i indlægget om, hvordan forældre kan støtte deres børn med dansk som 2. sprog derhjemme.

Et fællesskab, hvor der er plads til at øve sig

Inklusion er ikke en ekstra opgave oven i undervisningen. Det er de rammer, undervisningen foregår i. Et navn, der bliver sagt rigtigt, en dagsorden på tavlen og en makker at låne ord af gør ikke meget væsen af sig. Men for den elev, der er ved at lære dansk, kan de være forskellen på at være med og at sidde ved siden af.

💚 finurligt fif
Lær at sige god morgen på de sprog, der tales i klassen, og brug dem på skift. Det tager et minut om dagen, og det viser hvert barn, at dets sprog hører til her.

Hvordan vil du tage imod den næste nye elev? Gå på opdagelse i vores undervisningsmateriale til dansk som andetsprog.