Sådan kan du skabe et trygt og inkluderende miljø i klassen

Hvad skal der til, før en elev tør række hånden op med et svar, hun ikke er sikker på? Og hvad er det, der gør, at en anden elev bliver siddende med hænderne i skødet, selvom han godt ved det?

Svaret ligger sjældent i den enkelte time. Det ligger i alt det, der er sket i ugerne før: hvordan det gik, sidst nogen tog fejl, om dagen var til at regne ud, og om der var en voksen, der så det. Og du skal nå det hele samtidig med, at der skal undervises, skrives forældrebreve og løses en konflikt fra frikvarteret. Det er ikke småting at bære.

Den gode nyhed er, at tryghed bliver bygget af mange små ting, og de fleste af dem gør du sikkert allerede. Her får du fem områder at arbejde med, konkrete greb til hvert af dem og materialer, der kan hjælpe undervejs.

Hvad er et trygt læringsmiljø?

Et trygt læringsmiljø er et sted, hvor eleverne tør lære. Det betyder, at de tør spørge, tør svare forkert og tør være sig selv, uden at det koster dem noget blandt de andre. Det er ikke det samme som et sted uden konflikter. Konflikter opstår overalt, hvor børn er sammen. I et trygt miljø ved eleverne bare, at der er en voksen, der tager sig af dem.

Tryghed og læring hænger tæt sammen. Et barn, der bruger kræfterne på at holde øje med, om det bliver grinet af, har færre kræfter tilbage til brøker og stavning. Derfor er arbejdet med tryghed ikke noget, der tager tid fra fagene. Det er det, der giver fagene plads.

Skab en positiv kultur

En positiv kultur i klassen handler om, hvordan man taler til og om hinanden, og om hvad der sker, når noget går galt. Det er i de øjeblikke, eleverne lærer, om det er sikkert at prøve.

Vis selv vejen. Sig højt, når du har taget fejl, og hvad du gør nu. Tak eleven, der stillede det spørgsmål, halvdelen af klassen gik og tænkte på. Og læg mærke til styrkerne hos de elever, der ikke råber højest: den, der altid hjælper med at rydde op, eller den, der kan forklare en regel, så andre forstår den.

Fællesskabet vokser, når eleverne kender hinanden. Min klasse og jeg er et hæfte, en tegneskabelon til hele klassen og tre strimler, hvor eleverne blandt andet samler rigtige tal om klassen: antal søskende, antal briller og antal fødselsdage i maj. Det er tallene om dem selv, der gør det til deres.

Fremhæv inklusion og mangfoldighed

I alle klasser er der forskelle, man kan se, og forskelle, man ikke kan se. En elev tåler ikke lyden fra stolene, en anden har brug for at bevæge sig for at kunne tænke, og en tredje taler et andet sprog derhjemme. Inklusion handler om, at alle de forskelle har plads, uden at nogen skal forklare sig hele tiden.

Tal om forskellene, før de bliver et problem. Når klassen har ord for, at det, der er let for én, kan være svært for en anden, bliver det lettere at give plads. Hovedplakaten fra Usynligt anderledes siger det i én linje: forskellige hjerner, samme fællesskab. Den er gratis og nævner ingen diagnoser, så den kan hænge fremme hele året. Vil du tage samtalen videre, så går de otte elevark i Mig, dig og os fra “det er mig” til “vi giver plads til hinanden”.

Har du elever med dansk som andetsprog, så har vi skrevet et indlæg om, hvordan man skaber et inkluderende miljø for elever med dansk som 2. sprog.

Styrk kommunikationen og samarbejdet

Mange elever er utrygge ved gruppearbejde, fordi de ikke ved, hvad der forventes. Må man snakke? Hvor højt? Hvem bestemmer? Når forventningen står tydeligt, er der mindre at være usikker på, og du skal sige det samme færre gange.

Arbejdsformer – Piktogrammer viser otte arbejdsformer, fra makkerarbejde til fremlæggelse og samling, både med og uden tekst. Teksten rummer retningslinjerne for væremåde og lydniveau, så forventningen står skrevet og ikke kun sagt.

I gruppen er det ofte de samme, der taler. Giv hver elev et minut på tur, så også den stille elev får ordet uden at skulle kæmpe om det. Et sæt med fem timeglas på 30 sekunder, 1, 3, 5 og 10 minutter gør tiden til noget, alle kan se. Så er det sandet, der siger stop, og ikke kammeraten.

Opbyg tillid og tryghed

Vil du skabe tryghed i klassen, så begynd med det forudsigelige. Et barn, der ved, hvad der skal ske, har ikke brug for at spørge om det hele tiden. Og et barn, der ikke ved det, kan bruge en hel formiddag på at vente på det næste skift.

Hæng dagens program op om morgenen, og lad gerne eleverne gøre det selv. Dagsorden – Piktogrammer er 54 brikker med tekst og tegning, der dækker morgensamling, pauser, fag og de andre ting, en skoledag består af. Fortæl også om ændringerne i god tid: en vikar, en tur ud af huset eller en idrætstime, der er flyttet.

Tillid bygges i relationen. Tag den korte snak ved døren, spørg til fodboldkampen i weekenden, og sig det, når du har lagt mærke til noget, der er lykkedes. Til de længere samtaler giver vores samtaleark om trivsel i skolen 26 emner om personlig, social og faglig udvikling, som barnet selv sætter kryds ved sammen med en voksen.

Når følelserne bliver store, er det den voksnes ro, der bærer. Du kan læse mere om det i indlægget om at styrke dit barns reguleringskompetence.

Arbejd med trivsel og tankesæt

Trivsel i klassen er ikke noget, man ordner én gang i august. Det er noget, man vender tilbage til, og det bliver lettere, når eleverne selv er med til at vurdere, hvordan det går.

Trivselsbarometeret kører i runder. I vælger et emne sammen, fx frikvarteret, og hver elev afleverer en rød, gul eller grøn stjerne. Klassens gennemsnit kommer på barometeret, og eleverne skriver på dialogkort, hvad klassen gør godt, og hvad den kan gøre bedre. Til sidst samler I op i tre fælles mål.

Tankesættet handler om, hvordan eleverne taler til sig selv. “Jeg kan ikke finde ud af det” og “Jeg kan ikke finde ud af det endnu” er kun ét ord fra hinanden, men de peger i hver sin retning. Giv eleverne ord for det, de mærker: Grundfølelser er et følelseshjul med pil, følelseskort og et skrivekort, så barnet kan pege, før det har ordene. Og har I brug for et fast, roligt øjeblik i løbet af dagen, finder du øvelser i vores indlæg med inspiration til mindfulness i undervisningen.

Derhjemme: Tryghed i skolen hænger sammen med tryghed derhjemme. Spørg til de andre børn og ikke kun til fagene: hvem legede du med, og hvad legede I? Samtaleark om trivsel derhjemme er gratis og har farveskalaer til familie, venskaber, skærmtid og konflikter, så barnet kan pege frem for at forklare. Og vil du vide mere om, hvad du kan gøre for barnets tro på sig selv, så læs vores 5 fif til at styrke dit barns selvværd.

Tryghed bygges i hverdagen

Et trygt og inkluderende miljø kommer ikke af én stor indsats. Det kommer af et dagsprogram på tavlen, en voksen, der selv tør tage fejl, et minut på tur i gruppen og en samtale, der bliver taget op igen. Hver for sig er det små ting. Tilsammen er det dem, der gør, at eleverne tør lære.

💚 finurligt fif
Sig hver elevs navn og et par venlige ord, når de kommer ind ad døren om morgenen. Det tager et par minutter, og alle har mødt en voksen, der så dem, før den første time er gået i gang.

Hvilket af de fem områder vil du begynde med? Gå på opdagelse i vores materialer til klassetrivsel eller i hele området om trivsel og tankesæt.