Historisk begivenhed – Grundloven

✍️ Hvem bestemte i Danmark, før vi kunne stemme?

Før 1849 havde Danmark enevælde: kongen havde den øverste magt, og befolkningen kunne ikke vælge et folketing. I 1848 var der uro og krav om nye rettigheder flere steder i Europa, og herhjemme gik folk til kongen med krav om forandring. Frederik 7. accepterede, at enevælden skulle slutte, og en forsamling gik i gang med en grundlov. Den 5. juni 1849 skrev han under — derfor fejrer vi grundlovsdag.

Anden læseside er den, der gør materialet redeligt. Kongen skulle nu dele magten med en rigsdag i to dele, Folketinget og Landstinget, og grundloven beskyttede blandt andet retten til at tro og til at udtrykke sig. Men ikke alle voksne fik stemmeret: kvinder og mange tjenestefolk kunne ikke stemme, og der var regler om alder og økonomi. Kun en mindre del af befolkningen kunne være med til at vælge. Først i 1915 fik kvinder og tjenestefolk valgret.

Se alle begivenheder i serien “Historiske begivenheder” her.

Læsehæftet har en illustreret forside, to læsesider med korte afsnit og relevante billeder samt en fuldt illustreret bagside uden tekst. Tidslinjen og tre centrale oplysninger ligger på et særskilt Kort om-ark. Fagord bliver forklaret i teksten, så I kan tale om dem undervejs.

Efter læsningen samler eleverne oplysninger på faktaarket og skriver korte svar på spørgearket. De første fire spørgsmål handler om at finde oplysninger i teksten. De sidste to inviterer eleverne til at forklare en sammenhæng med egne ord. Der er god plads til at skrive, og opgaverne ligger på særskilte ark.

I kan læse sammen, lade eleverne arbejde med en makker eller bruge begivenheden i et emneforløb. Det liggende myldrebillede er fyldt med små og store motiver fra tiden omkring begivenheden. Lad eleverne farvelægge, genkende detaljer og fortælle, hvordan motiverne passer til det, de har læst.

📄 Det får du:

• Læsehæfte, 4 sider — illustreret forside, to læsesider og en fuldt illustreret bagside
• Kort om Grundloven, 1 side — fire nedslag på en tidslinje og tre ting at huske
• Faktaark, 1 side — seks felter, eleverne udfylder med støtte fra hæftet
• Spørgeark, 1 side — seks spørgsmål med skrivelinjer
• Myldrebillede, 1 side i liggende A4 — sort-hvidt, til farvelægning og samtale
• Facitliste, 2 sider — svar til begge ark og forslag til samtalen om myldrebilledet
• Lærervejledning, 1 side — forslag til brug, forklaring af centrale ord og klikbare kilder

Syv PDF-filer i én ZIP: otte elevsider og tre lærersider.

🎯 Materialet er velegnet til
– historie og samfundsfag i 3.–5. klasse
– grundlovsdag, hvor klassen skal have noget at tale ud fra
– et forløb om demokrati, der også tør tage begrænsningerne med
– faglig læsning, hvor teksten skal give noget at lede efter
– makkerarbejde med faktaark og spørgeark

Det skal du gøre inden:
Print elevsiderne på A4 i faktisk størrelse. Myldrebilledet skal printes liggende, resten stående. Hæftet kan hæftes i venstre side — printer du det dobbeltsidet, skal du vende på lang kant. Læs lærervejledningen, og find blyanter og farveblyanter frem. Arkene kræver hverken klipning eller laminering.

💚 finurligt fif
Lad eleverne tælle op i klassen, hvem der ville have haft stemmeret i 1849, hvis de var voksne dengang. Når halvdelen falder fra på ét spørgsmål, sidder forskellen mellem 1849 og i dag fast.