STEM med Fin og Fif – Idégeneratoren – 3.-5. klasse

💡 Hvad er forskellen på “vi mangler en vogn” og “vi skal kunne flytte bøgerne lettere”?

Den første sætning har allerede valgt løsningen. Den anden holder tasken, kassen og vognen åbne på én gang. Hele pakken ligger i det spring, og det er sværere, end det lyder: de fleste elever har tegnet deres løsning, længe før de har undersøgt, hvad der egentlig driller.

Læsehæftet på 16 sider følger ét eksempel hele vejen. En klasse flytter bøger mellem et skab og et læsehjørne. Nogle bøger bliver båret i flere omgange, andre ender i en bunke. Fin og Fif ser efter, tæller turene og taler med dem, der bruger læsehjørnet, og de holder hele tiden det, de har set, ude fra det, de tror.

Så bliver behovet lavet om til noget, man kan vurdere. Et krav: der skal være plads til tolv bøger, og bogryggene skal kunne ses. Et ønske om en bestemt farve er rart, men afgør ingenting. En begrænsning: løsningen må højst fylde den aftalte plads ved skabet. Først derefter tegnes tre forskellige principper, og hæftet er tydeligt om, at tre næsten ens skitser ikke giver noget at vælge imellem.

Sammenligningen er niveauets egen nyhed. Hvert hensyn får en vigtighed fra 1 til 3, hvert forslag 0, 1 eller 2 point, og hæftet regner det hele igennem: tasken får 7, kassen 8 og vognen 10. Og så siger det selv, hvad skemaet ikke kan: vognen fylder mest, og havde pladsen vejet tungere, kunne valget være faldet anderledes ud. Pointene er begrundede forventninger ud fra skitserne, ikke målinger af en vogn, der findes.

Modellen skal vise et system, ikke en samling smarte dele. Brugeren skubber på håndtaget, kraften går videre til hjulene, kassen bærer bøgerne. Som hæftet siger det: hjælper gode hjul ikke nok, hvis håndtaget er svært at nå. Derfor er der to ark til tegningen, et til helheden og et til den ene detalje, der skal forstørres, og der regnes med rigtige mål undervejs: seks bøger á 2 cm plus 2 cm luft giver et rum på 14 cm, og med tre vægge bliver kassen 31 cm bred.

Til sidst kommer makkeren og de to spørgsmål, eleven selv skal kunne svare på. Hæftet skelner skarpt: “Den er flot” fortæller ingenting, mens “Jeg kan ikke se, hvordan skillerummet bliver taget op” peger på noget, modellen mangler at forklare. Og på det sidste ark skal eleven både nævne det kompromis, hun accepterer, og det, hun stadig ikke ved. Går idéen i stå undervejs, har støttearket seks greb: byt et princip, vend rækkefølgen, gør noget justerbart, fjern en del, lån fra naturen, tænk reparation.

De ti faktakort er helt nye og alle forskellige fra dem i de to lavere niveauer. Pavegen laver strøm af skridt. GravityLight henter lyset fra en pose, der synker. Shinkansen-toget lånte isfuglens næb for at komme af med braget i tunnelen. Knirps gjorde paraplyen lille med et teleskopskaft, og Oru-kajakken foldede sig sammen efter origami. Hvert kort fortæller også om et vigtigt hensyn, og det er netop den slags, eleven skal kunne nævne på sit eget ark.

STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics: naturvidenskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik. Pointen med at samle de fire er, at virkelige problemer sjældent holder sig til ét fag. I STEM med Fin og Fif følger de to børnene hele vejen, så det er de samme to, der stiller spørgsmålet og bagefter spørger, hvad der skete. Idégeneratoren er seriens idéforløb. Hvor Opfinderi-pakkerne bygger af pap og tape, bliver der her tegnet: barnet finder selv problemet, prøver flere løsninger af på papiret og viser den, det vælger, som en model, andre kan forstå. Den findes i tre niveauer, 1.-2., 2.-3. og 3.-5. klasse, og hvert trin lægger et lag oven på det forrige: først flere idéer og en tegnet model, så krav og en begrundelse, og til sidst et undersøgt behov, prioriterede hensyn og et kompromis, der skal forklares. Se alle STEM-materialer her.

Sådan kan I bruge materialet
Print i stående A4 og i 100 % / faktisk størrelse, så ternene måler 1 x 1 cm. Afsæt 6-10 lektioner afhængigt af, hvor meget der læses og undersøges. Læs hæftet i bidder, og vælg de faktakort, der ligger tæt på elevernes egne idéer. Lærervejledningen er på 6 sider og rummer tre korte stop undervejs, koblingen til Fælles Mål efter 4. klasse med retning mod 6. klasse, og hvad læreren konkret skal se efter i hvert arbejdsark.

I kan også:
– lade eleverne tælle eller måle noget i klassen, før de tegner en eneste streg
– give to elever samme behov og hver sin vigtighed på hensynene og se, om de ender på forskellige idéer
– hænge de ti faktakort op og lade klassen finde det hensyn, deres egen idé har overset
– bruge Detaljen gør en forskel alene, næste gang en elev har tegnet noget, ingen kan forstå
– sidde ved køkkenbordet og lade barnet forklare sin model for en voksen, der kun må stille spørgsmål

📄 Det får du:
– 14 PDF-filer med i alt 41 sider i A4
– et læsehæfte på 16 sider om behov, data, krav, prioritering, systemer, modeller og kompromiser
– ti nye faktakort, alle forskellige fra dem i 1.-2. og 2.-3. klasse, hver med opfinder eller hold, et forklaret årstal og et idéfif
– otte arbejdsark fra det undersøgte behov til præsentationen Min vildeste idé
– støttearket Idégeneratoren med seks greb, når idéen går i stå
– en lærervejledning på 6 sider med forløb, differentiering, Fælles Mål, tegn på læring og kilder

🎯 Materialet er velegnet til
– natur/teknologi i 3., 4. og 5. klasse, hvor undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation skal øves
– klassen, der har taget de to lavere niveauer og nu skal vægte hensyn mod hinanden
– et tema om idéudvikling, hvor der ikke er plads til at bygge
– elever, der tegner flot, men skal øve sig i at sige, hvad tegningen ikke kan vise
– hjemmet, hvor der kun skal findes papir, blyant og farver frem

💚 finurligt fif
Sæt et kryds ved det krav, der ikke må fraviges, allerede på Krav og hensyn: altså før skemaet bliver udfyldt. Ellers vinder idéen med den højeste vægtede sum af sig selv, og så er begrundelsen blevet et regnestykke i stedet for et valg.