Historisk begivenhed – Genforeningen

🐎 Kan en stemme flytte en landegrænse?

Danmark tabte krigen i 1864 og måtte opgive blandt andet Slesvig. I området boede både dansksindede og tysksindede mennesker, og mange holdt fast i dansk sprog og kultur, selv om de boede syd for grænsen. Efter Første Verdenskrig blev Europas grænser diskuteret, og befolkningen i dele af Slesvig fik lov at stemme om, hvilket land området skulle høre til. Den 10. februar 1920 stemte Nordslesvig; et stort flertal valgte Danmark. I marts stemte en zone længere mod syd, blandt andet Flensborg — her ville flertallet blive i Tyskland.

Den 10. juli red Christian 10. over den gamle grænse på en hvid hest, og ridtet blev det kendte billede på Genforeningen. Men hæftet holder fast i, hvad der egentlig flyttede grænsen: afstemningerne og aftalerne mellem landene. Og det siger to ting, der er værd at have med — at en afstemning ikke betyder, at alle bliver enige, og at der blev mindretal på begge sider af den nye grænse.

Se alle begivenheder i serien “Historiske begivenheder” her.

Læsehæftet har en illustreret forside, to læsesider med korte afsnit og relevante billeder samt en fuldt illustreret bagside uden tekst. Tidslinjen og tre centrale oplysninger ligger på et særskilt Kort om-ark. Fagord bliver forklaret i teksten, så I kan tale om dem undervejs.

Efter læsningen samler eleverne oplysninger på faktaarket og skriver korte svar på spørgearket. De første fire spørgsmål handler om at finde oplysninger i teksten. De sidste to inviterer eleverne til at forklare en sammenhæng med egne ord. Der er god plads til at skrive, og opgaverne ligger på særskilte ark.

I kan læse sammen, lade eleverne arbejde med en makker eller bruge begivenheden i et emneforløb. Det liggende myldrebillede er fyldt med små og store motiver fra tiden omkring begivenheden. Lad eleverne farvelægge, genkende detaljer og fortælle, hvordan motiverne passer til det, de har læst.

📄 Det får du:

• Læsehæfte, 4 sider — illustreret forside, to læsesider og en fuldt illustreret bagside
• Kort om Genforeningen, 1 side — fire nedslag på en tidslinje og tre ting at huske
• Faktaark, 1 side — seks felter, eleverne udfylder med støtte fra hæftet
• Spørgeark, 1 side — seks spørgsmål med skrivelinjer
• Myldrebillede, 1 side i liggende A4 — sort-hvidt, til farvelægning og samtale
• Facitliste, 2 sider — svar til begge ark og forslag til samtalen om myldrebilledet
• Lærervejledning, 1 side — forslag til brug, forklaring af centrale ord og klikbare kilder

Syv PDF-filer i én ZIP: otte elevsider og tre lærersider.

🎯 Materialet er velegnet til
– historie og samfundsfag i 3.–5. klasse
– et forløb om Sønderjylland eller om demokrati i praksis
– samtalen om at respektere dem, der stemte anderledes
– faglig læsning, hvor teksten skal give noget at lede efter
– makkerarbejde med faktaark og spørgeark

Det skal du gøre inden:
Print elevsiderne på A4 i faktisk størrelse. Myldrebilledet skal printes liggende, resten stående. Hæftet kan hæftes i venstre side — printer du det dobbeltsidet, skal du vende på lang kant. Læs lærervejledningen, og find blyanter og farveblyanter frem. Arkene kræver hverken klipning eller laminering.

💚 finurligt fif
Hold en afstemning i klassen om noget, der betyder lidt — og spørg bagefter dem, der tabte, hvordan det føles. Sætningen om mindretal på begge sider bliver aldrig abstrakt igen.